Politiet har fundet nye og belastende beviser i den såkaldte PFA-sag mod sagens de to hovedpersoner, entreprenør Kurt Thorsen og tidligere direktør i PFA Byg, Rasmus Trads. I det år, der er gået siden Københavns Byret den 14. juni 2000 afsagde dom i en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler, har en mand været afsat til at efterforske sagen yderligere - og det har båret frugt. Den nye anklager i sagen, Henrik Steen Andersen, vil i Østre Landsret fremlægge nye dokumenter over førte mobilsamtaler, og vidnelisten er udvidet med yderligere to vidner. Anklagemyndigheden, der overtager sagen fra politiet i en retssag, fik medhold i sine tiltaler mod de to herrer, og Thorsen fik seks års fængsel, mens Trads fik fem år. Alligevel har politiet valgt at arbejde videre med sagen og ikke blot afventet, at ankesagen starter i Østre Landsret den 31. juli i år. Tværtimod. Indsatsen har især været koncentreret om at finde belastende beviser mod specielt Kurt Thorsen, der hele tiden har nægtet sig skyldig i sagen. Rasmus Trads her derimod erkendt sin skyld og indrømmet, at det var ham, der forfalskede sin chef, André Lublins signatur. Trads har dog nægtet at være ophavsmanden bag svindlen - han har hele tiden sagt, at det var Thorsen, der var hjernen bag det omfattende svindel for 3,6 mia. kr. Men begge blev dømt i byretten for at have brugt falske dokumenter til at få en række forretninger gennemført - falske dokumenter i pensionsselskabet PFAs navn og påført en falsk underskrift fra PFAs topchef, Lublin. Og politiets fortsatte efterforskning har givet resultat. Der er blevet føjet ekstra dokumenter til den i forvejen omfattende sag. »Forsvarsadvokaterne bad os om at undersøge nogle yderligere forhold - og det har vi gjort. Siden byrettens dom sidste år har vi fast haft en mand på sagen«, siger kriminalinspektør Ole Wagner Hansen, Københavns Politis Bedrageriafdeling. Thorsens mobiltelefon Det er vicekriminalkommissær Frede Lagersted fra Bedrageriafdelingen, der har gravet et spadestik dybere i sagen i det år, der er gået fra dommen i byretten og til ankesagen nu genoptages i Østre Landsret. Men Ole Wagner Hansen vil ikke nærmere ind på, hvad Lagersted har fundet frem til i det sidste års tid. »Når man hiver i en snor, følger der mere med. Og der er dukket nye ting op«, siger kriminalinspektøren. De nye dokumenter oplyser blandt andet sendecentraler for mobiltelefonsamtaler. Ritzau erfarer, at nogle af de nye oplysninger fortæller, hvor Kurt Thorsens mobiltelefon var på 'kritiske' tidspunkter - eksempelvis ved besøg hos notaren, hvor Trads har hævdet, at Thorsen var med - og Kurt Thorsen det modsatte. Udover tilføjelsen af dokumenter er der også føjet ekstra vidner til den medieombruste sag. Der er blandt andet indkaldt en ekspert i mobiltelefoner og sendemaster, samt en norsk advokat fra et selskab, som Thorsen forsøgte at sælge sit spanske byggeprojekt til! Den videre efterforskning har afsløret, at Kurt Thorsen tilbød et norsk selskab at købe hans spanske projekt, som bestod af luksuslejligheder ved Alicante. Et tilbud til anden side på trods af, at PFA havde sagt ja til at købe byggeriet - dog på dét der senere viste sig at være falske dokumenter. En lang række prominente personer inden for erhvervslivet vil udover de to hovedpersoner være at finde i Østre Landsrets lokaler under sagen. Blandt andre dukker tidligere statsminister Poul Schlüter op for at forklare om sin rolle og hvordan, han blev indblandet i Thorsens forretninger. Schlüter var på et tidspunkt udset til at være bestyrelsesformand i Thorsen-selskabet CVI International. CVI var pengetanken bag en af Thorsens drømme: dannelsen af Nordens største børsnoterede ejendomsselskab. Også Thorsens advokat gennem flere år, Robert Koch-Nielsen, kommer atter i vidneskranken. Det samme gør blandt andre Thorsens direktør for det spanske projekt, Anna Thygesen, PFA-direktør Andrè Lublin, rigmand Finn Harald Simonsen samt direktør for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen. Ingen beviser Selve sagen i Københavns Byret led under mangel på konkrete beviser mod Kurt Thorsen. Der var ingen, der havde set ham og Trads i færd med at forfalske dokumenter og underskrifter - men ved en minutiøs gennemgang af mobiltelefonsamtaler og afhøring af utallige vidner, blev Thorsen forsvar og forklaringer lige så langsomt men sikkert gennemhullet. Og byretten fandt efter 36 dages retsmøder, at Kurt Thorsen var hovedmanden bag det store svindeleventyr. Men alle Kurt Thorsen planer og drømme faldt som bekendt til jorden, da der blev gravet i, hvordan Thorsen, der siden 1992 har skyldt Unibank 470 mio. kr., pludselig kunne stampe flere hundrede millioner kroner op til sine projekter. Det var journalisterne og ikke finansverdenens direktører, advokater og bestyrelsesmedlemmer, der stillede Thorsen de kritiske spørgsmål, der fik korthuset til at falde sammen. Og det afgørende knæk kom den 6. januar 1999 i DRs Pengemagasinet, hvor Kurt Thorsen fældede sig selv, da han på tv fortalte, at der ikke var danske penge involveret i de omfattende opkøb af aktier i ejendomsselskabet Norden og finansieringsselskabet Gefion. Det var en oplysning, som Koch-Nielsens daværende partner, advokat Jørgen Grønborg ikke kunne få til at stemme overens med de oplysninger, han havde fået om sagen. Derfor gik han små to uger efter til Fondsbørsens bestyrelsesformand, Hans Ejvind Hansen, med sin viden - og blot få dage efter blev hele svindelaffæren rullet op for åbent tæppe. Det var Rasmus Trads, der i sidste ende ikke kunne holde stand. Ballonen, brast den 20. januar 1999, da Trads ikke længere kunne klare presset og valgte at erkende sine falsknerier, og at han havde forfalsket André Lublins underskrift på 13 PFA-fuldmagter og -garantier. Ankesagen begynder i Østre Landsret tirsdag den 31. juli klokken 9.30. Allerede nu har medierne reserveret omkring totredjedele af de 27 tilhørerpladser i retten for at kunne overvære den celebre sag. Sidste retsdag er planlagt til den 13. december i år.