Politiken tirsdag: De danske tv-seere kigger nu mere på damehåndbold end herrefodbold - til glæde for sponsorerne, der har fået kvinderne billigt. »Livet er for kort til damehåndbold«, messede den nu afdøde sportsredaktør på Berlingske Tidende Einar Wium i 1960erne. Men danskerne anno 2001 er uenige, og det giver håndboldsportens sponsorer en stor fordel. Selvom der sendes flere timer fra herrernes bedste fodboldrække, Superligaen, bliver logoerne på de kvindelige håndboldspilleres trøjer nu mere eksponeret. Damehåndbolden har nemlig langt flere seere. Viborg en klar vinder Topdanmarks logo står på Viborgs håndboldkvinder, og forsikringsselskabet er ifølge en ny undersøgelse fra Sponsor & Sport Analyse dermed den klubsponsor, der opnår størst tv-tryk i Danmark overhovedet. Analysefirmaet har set på antallet af tv-timer og seertal og lavet en top 10 over de klubber, der er blevet mest eksponeret i fjernsynet i sæsonen 2000/2001. Både Viborgs og GOGs damehåndboldhold ligger overraskende foran Brøndbys fodboldherrer, og Ikasts kvinder overhaler Superligamestrene fra FCK. »Årsagen er, at fodbolden ligger på TV3. Og langt størstedelen af befolkningen bruger jo hovedparten af deres fjernsynstid på DR og TV 2. En Superligakamp får i allerbedste fald små 200.000 seere, mens damehåndbolden ligger på 300-350.000 i gennemsnit - og Viborgs kvinder helt oppe på næsten en halv million«, siger direktør Jan Otte fra Sponsor & Sport Analyse. For et par uger siden viste en analyse fra mediabureauet MediaWise, at meget få kan huske sponsorer i Superligaen, og at mange forbinder forkerte virksomheder med landshold, klubber eller personer. Dog har fodbold ofte mere engagerede tilhængere, og det giver også ofte god effekt for sponsorer at invitere forretningsforbindelser på stadion. Meget for pengene Jan Otte erkender, at sponsorering af fodbold har en styrke, man ikke kan aflæse direkte på seertallene: »Men det er påfaldende, at damehåndbold er mere populært end herrefodbold, når sponsoraterne er meget billigere. Topdanmark og de andre sponsorer får endog rigtig meget for pengene i damehåndbold«, mener analyse-direktøren. Tredjemest populære tv-sportsgren i Danmark er herrehåndbold, mens håndboldpigernes lårsvingende kønsfæller ligger helt i bund. Men måske kan den nylige semifinaleplads ved fodbold-EM betyde, at seerne ikke længere vil mene, at livet er for kort til damefodbold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.