Politiken torsdag: SAS og Maersk Air er selv skyld i, at de bøder, de i går blev idømt af EU-kommissionen for brud på konkurrencereglerne, nåede så historiske højder som 291 og 97 millioner kroner. Luftfartsselskaberne forsøgte bevidst at skjule overtrædelserne for kommissionen ved at lade afslørende papirer ligge hjemme hos ledende medarbejdere eller hos selskabernes sagfører. Derfor blev de ikke fundet ved kommissionens razzia for et år siden. »Jeg har tillid til, at de bøder, som SAS og Maersk Air er blevet idømt, vil tjene til skræk og advarsel for de to flyselskaber og for andre«, sagde EUs konkurrencekommissær Mario Monti. EU dømmer de to luftfartsselskaber for at have overtrådt konkurrencereglerne ved at dele en række ruter imellem sig. Maersk ophørte med at flyve København-Stockholm. Til gengæld fik Maersk Air ruten København-Venedig af SAS, og SAS stoppede ruten Billund-Frankfurt, hvor Maersk Air herefter blev alene. Alt dette skete i 1998-99. De to selskaber erkender overtrædelserne, men mener ikke, at de har skadet passagererne. Det er formanden for de store erhvervsrejsebureauer i Danmarks Rejsebureau Forening direktør Axel Chr. Rasmussen WecoTravel ikke enig i: »Vi har regnet ud, at SAS har tjent 300 millioner kroner ekstra ved at få København-Stockholm for sig selv, og de penge bør kunderne have tilbage«, siger han. I både SAS og Maersk Air var der røde ører. »Vi erkender overtrædelserne, og vi har for længst taget skridt til at sikre, at de ikke kan gentage sig«, sagde SAS' koncernchef Jørgen Lindegaard. Han tiltrådte først i foråret, da sagen var ved at blive afsluttet i EU. Til gengæld var direktør Ole Dietz, Maersk Air, dybt involveret fra start til slut. »Vi begik en fejl«, sagde han i går flere gange, end man nogensinde har hørt en A.P. Møller-direktør sige undskyld. Maersk har ikke taget stilling til en eventuel appel, mens direktør Jørgen Lindegaard, SAS, vil indstille til sin bestyrelse, at bødens størrelse appelleres. Den del af kendelsen, der siger, at SAS har forbrudt sig mod reglerne, bliver der ikke rokket ved. De to kæmpebøder er blot de seneste i den række, som EU-kommissionen har uddelt til danske virksomheder. På tre år er det blevet til 8 mia. kroner, og heraf tegner danske virksomheder sig for 1,3 mia. - eller en sjettedel. Alene A.P. Møller-koncernen har fået flere bøder. »Det er en interessant opgørelse, der viser, at en virksomhed som A.P. Møller gentagne gange overtæder EUs regler«, siger Amelia Torres, talsmand for EUs konkurrencekommissær.