Politiken tirsdag: Det globale fald i efterspørgslen og en høj kurs for det engelske pund truer væksten i den britiske økonomi. Tre ekspertgrupper forudser en beskeden vækst på 1,8 til 2 procent i år mod finansministeriets forventning på 2,25 til 2,75 procent. Sidste år var væksten 3,1 procent. To af advarslerne kom i går, den alvorligste fra den uafhængige ekspertgruppe Ernst & Youngs Item Club, som sænker forventningerne for i år til 1,8 procent. Gruppen bruger den samme økonomiske model som finansministeriet. Professor Peter Spencer fra Birkbeck College er økonomisk rådgiver for Item-klubben. Han advarer om, at den globale recession kan få langtrækkende følger for pundet: »Fabriksordrerne er i tilbagegang, og denne råddenskab vil brede sig, hvis den ikke bliver standset«, siger professor Peter Spencer. Item-rapporten fastslår også, at »hvis ikke pundet falder, så profitterne bliver bedre, vil det gå ud over beskæftigelsen. Hvis det sker, vil husmarkedet og forbruget følge efter«, så hele samfundsøkonomien bliver ramt. Professor Spencer tilføjer: »Storbritannien har for længe lidt under for høje vekselkurser. Fabriksproduktionen er allerede på tilbagegang, hvilket breder sig til servicesektoren, og inden længe vil det ramme forbrugernes forventninger. Vi må ikke tillade, at pundet bliver pustet op, så det truer hele økonomien«, siger Peter Spencer. Derfor foreslår rapporten, at den britiske nationalbank sælger pund og køber euro i stedet for at justere kursen. I slutningen af sidste uge vurderede et medlem af nationalbankens komite for den økonomiske politik, at pundet står 10 procent for højt. Hvis pundet falder, forudsiger Item-rapporten en lille forbedring af væksten til 2 procent næste år og 2,9 procent i 2003. Hvis pundet derimod forbliver stærkt, vil væksten holde sig nede på 2 procent de næste tre år. En anden undersøgelse, der blev offentliggjort i går fra virksomhedsgruppen Institut for Direktører, forudser også faldende vækst. Både den samlede mængde af ordrer og antallet af eksportordrer er faldet i forhold til sidste år, og dermed er virksomhedernes forventninger til fortjenester og vækst også skruet ned. Eneste lyspunkt er en lav inflation på omkring 2 procent. I sidste uge skruede Det Nationale Institut for Økonomisk og Social Analyse sin vækstprognose ned til 2,1 procent. Analyseinstituttet foreslår øjeblikkelig nedsættelse af renten. Den britiske nationalbank, der er uafhængig af regeringen, har allerede sænket renten tre gange i år. Renten ventes at forblive på 5,25 procent de næste måneder, fordi forbruget stadig blomstrer. En talsmand for finansministeriet forstår industriens bekymring over pundets kurs, men indgreb vil true stabiliteten: »Finansministeren er fast besluttet på ikke at gentage fortidens fejltagelser og forsøge at styre både inflationen og vekselkursen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























