Politiken onsdag: Regningerne for at skifte navn fra Tele Danmark til TDC hober sig op hos det gamle telemonopol. En million dollar - næsten ni millioner kroner - var prisen for at sikre sig retten til internetadressen tdc.com, som ellers var ejet af det amerikanske firma Track Data, der leverer finansinformationer. Tidligere på året måtte TDC også købe sig til retten til at kalde sig tdc.dk, som Thy Data Center sad på. Prisen hemmeligholder de to firmaer, men den har næppe været under en million kroner, vurderer flere branchekilder. »Jeg kan godt se, at det fremstår uprofessionelt, men vi har faktisk hele tiden vidst, at vi skulle ud at forhandle om retten til de pågældende internet-adresser«, siger kommunikationschef hos TDC Louise Ry. »Jeg mener, vi har fået navnene til en rimelig pris, og vi har da også holdt os inden for de budgetterede beløb«, siger hun. Louise Ry vil dog ikke oplyse, hvad de samlede omkostninger for navneskiftet løber op i. Internationalt navn TDC skiftede i december i fjor navnet Tele Danmark ud, med den begrundelse at virksomheden ville fremstå med et mere internationalt navn. Firmaets udenlandske aktiviteter udgør i dag over halvdelen af nettoomsætningen. TDC er ejet af den amerikanske telegigant SBC. Men navneforvirringen har lige siden været total. TDC valgte nemlig at lade den afdeling af firmaet, som blandt andet betjener de danske kunder med fastnettelefoni, beholde navnet Tele Danmark. Siden har andre TDC-divisioner forsøgt at markere sig med forskellige navneskift. Således kalder afdelingen for kabel-tv sig nu OnCable, mens den mobile geschæft har valgt at markedsføre sine produkter under navnet Vic.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























