Selv om EU-kommisionen nu strammer reglerne for mærkning af gensplejsede fødevarer, kan forbrugerne ikke føle sig sikre på, at varemærkningen holder, hvad den lover. Med det nye lovforslag lægger EU-kommisionen op til, at det fremover skal fremgå af en vare, om den indeholder gensplejsede produkter (GMO), selv når den er forarbejdet så meget, at GMO-indholdet ikke længere kan måles. Hvis en højraffineret sojaolie er fremstillet af gensplejsede sojabønner, skal det fremover fremgår af etiketten. Det stiller imidlertid store krav til ærligheden hos producenterne og rigtigheden af de oplysninger, der videregives. I Handelskammeret, der repræsenterer de danske importører, frygter fødevarechef Hanne Bach, at den skærpede varemærkning blot vil give kunderne en falsk tryghed. »I forvejen er det umuligt for importører og grossister at tjekke alle varer for indhold af GMO-produkter. Man bliver i vid udstrækning nødt til at stole på de stikprøveanalyser, der løbende foretages. Nu skal man ydermere til at dokumentere, at varerne er fri for GMO-produkter, som ikke kan spores ved hjælp af analyser. Det kræver, at man kan stole på alle, og det er nok ikke realistisk«, siger Hanne Bach. Hun frygter, at importørerne bliver stillet til ansvar for at have videresolgt produkter, som viser sig at stamme fra gensplejsede produkter, selv om producenten har garanteret, at de var GMO-fri. EU erkender problem Beate Gminden, der er talsmand for EUs kommissær for forbrugersundhed, David Byrne, erkender, at de skærpede krav til mærkningen ikke giver forbrugerne hundrede procents garanti for, at alle fødevarer med GMO bliver mærket. »Man er nødt til at stole på en vis ærlighed i papirarbejdet hos producenterne, men det er jo ikke anderledes end på så mange andre områder. Hvis man køber en bøf, hvor det fremgår af mærkningen, at den stammer fra en græsk ko, er man jo også nødt til at stole på det, uden at det er dokumenteret ved hjælp af laboratorieanalyser«, siger Beate Gminden til Ritzau. Hun påpeger, at langt de fleste producenter allerede i dag er meget opmærksomme på at videregive de korrekte oplysninger, så der ikke bliver sået tvivl om produktet hos kunderne. Pia Ahrenkilde, der er talsmand for den svenske miljøkommissær Margot Wallström, er enig. »Selvfølgelig er vi afhængige af ærligheden i fødevarebranchen, men vi har også midlerne til at gribe ind og straffe dem, der snyder med oplysningerne. Og vi vil arbejde videre på at forbedre kontrolredskaberne, fastslår hun over for Ritzau. Greenpeace tilfreds Hos Greenpeace hilser man de nye krav til mærkning af GMO-produkter velkommen. Organisationen er dog bekymret over, at EU-kommisionen vil tillade op til en procent GMO i produkter, før pligten til at mærke varen træder i kraft. I fødevarer må der kun være tale om GMO-rester af en type, som EUs eksperter i forvejen har vurderet er uskadelige for sundheden og naturen. Derimod må GMO-resterne i dyrefoder gerne stamme fra ikke godkendte GMO-produkter, og det er stærkt kritisabelt, mener Pernilla Svenberg, der er GMO-ansvarlig hos Greenpeace. »Kommissionens forslag er en fejlagtig reaktion på øget pres og trusler fra USA. At åbne for den slags smuthuller er det samme som at invitere producenterne til at fortsætte med at snige uvelkomne og farlige GMO-produkter ind i fødekæden«, siger hun.