Ansatte med fleksibelt arbejde står mere sjældent til en fyreseddel hos chefen end ansatte med helt traditionelt arbejde, viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI). Således blev "blot" hver tiende ansatte med fleksibelt arbejde fyret i perioden 1990 til 1995, mens hele 28 procent af ansatte med traditionelt arbejde blev fyret i samme periode. Fleksibelt arbejde beskrives i rapporten som arbejde, hvor den enkelte har stor selvbestemmelse, varierede arbejdsopgaver og gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Og samme sted angives det, at 60 procent af alle ansatte har arbejde, der kan kategoriseres som helt eller delvist fleksibelt arbejde. Er mere stabile En anden fordel ved det fleksible arbejde er, at de ansatte synes at være bedre til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet i det hele taget. Blandt de ansatte, der havde et fleksibelt arbejde i 1990, er der nemlig kun fire procent, der stort set ikke havde tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden 1995-1997, mens det tilsvarende tal for ansatte med traditionel ansættelse lå på 17 procent. Effekten findes også, selv om man tager hensyn til, at fleksibelt arbejde typisk er udbredt hos ansatte med en højere uddannelse samt ansatte i det offentlige. Samtidig viser undersøgelsen, at den mindskede risiko for at blive marginaliseret - og leve af offentlige ydelser - på arbejdsmarkedet i forbindelse med et fleksibelt arbejde gør sig gældende for alle lønmodtagere - uanset køn, alder m.m.