Politiken torsdag: Kartel-sagen mellem de to flyselskaber SAS og Maersk, som har betydet højere billetpriser for flypassagererne på ruten mellem København og Stockholm, begynder nu for alvor at koste hoveder. I går måtte bestyrelsesformanden for Maersk Air, Bjarne Hansen, og administrerende direktør i selskabet, Ole Dietz, forlade deres poster som direkte konsekvens af EUs millionbøder til de to selskaber. De drastiske konsekvenser hos Maersk får presset til at vokse mod bestyrelse og ledelse i SAS. Både de konservatives, Venstres og SFs trafikordførere forventer, at der kommer til at rulle hoveder, når ansvaret bliver fordelt. »Fyringerne giver et fingerpeg om, på hvilket niveau vi skal lede, når ansvaret skal fordeles i SAS«, siger Margrethe Auken fra SF. Også Kaj Ikast (K) og Svend Heiselberg (V) vil have placeret et ansvar blandt de øverste i SAS. »Det er selvfølgelig nærliggende at placere ansvaret på Vagn Sørensen (SAS-direktør med ansvar for rutenettet, red.), men nu skal vi jo heller ikke drage nogen til ansvar, før vi har set den redegørelse, som bestyrelsen skal aflevere til trafikministeren 8. august«, siger Svend Heiselberg. Så lang betænkningstid behøvede Maersk Air ikke. Som bestyrelsesformand var Bjarne Hansen ikke i tvivl: »Ansvaret er hos bestyrelsesformanden, og hvis en bestyrelsesformand ikke har kendt nok til sagen, så har han sovet i timen. Man kan ikke gradbøje ansvar«, siger Bjarne Hansen, der også fratræder posten som partner i rederiet A.P. Møller. Partnerne udgør den absolutte topledelse i rederiet, og derfor anser Bjarne Hansen det for umuligt at blive på posten. »Det her har skadet rederiets navn. Det har kastet et grimt og forkert skær over Maersk-navnet. Når man får så stor en bøde, kan man ikke lade som om, det ikke er sket«. Ingen ministerkommentar Trafikminister Jacob Buksti (S) havde i går ingen kommentar til fyringerne i Maersk Air. Han venter på redegørelsen fra SAS. Heller ikke SAS ønskede at kommentere hverken udrensningerne i Maersk eller konsekvenserne for SAS, før redegørelsen foreligger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























