Politiken mandag: Greve Kommune har fundet en fed forretning. Ved at øge indsatsen over for syge borgere og gøre sagsbehandlingen hurtigere og mere grundig, er der blevet 26 procent færre sygemeldte at tage sig af. Det oplyser lederen af Greve Kommunes erhvervsafdeling, Johnny Tvarnø. Han tilføjer, at kommunen i 2000 brugte 10 millioner kroner mindre på udbetalingen af sygedagpenge end i 1998. Det svarer til en besparelse på knap en fjerdedel af den samlede udgift. I resten af landet går det den stik modsatte vej - flere og flere lever fortsat af sygedagpenge et år efter deres første sygedag. Og udgifterne til sygedagpenge bliver ved med at stige. I 2000 betalte kommunerne tilsammen 8,2 milliarder kroner i dagpenge til syge borgere. Det er 8 procent mere end i 1998 og 33 procent mere end i 1995. Men Greve Kommune har altså med en ekstra indsats på området knækket statistikken. Og Johnny Tvarnø fortæller, at løsningen består i at ansætte tre ekstra medarbejdere, sikre et tættere samarbejde med de praktiserende læger, øge kontakten til virksomhederne og nedsætte en turbogruppe, der hurtigt kan tage sig af de sager, hvor den sygemeldte vurderes at være i fare for helt at miste kontakten til arbejdsmarkedet. »Alt dette har været med til at gøre sagsbehandlingen hurtigere og arbejdsmarkedet mere rummeligt i Greve Kommune«, fortæller han. Kan eksporteres Og med visse tilpasninger ville modellen også kunne bruges med succes i resten af landets kommuner. Det mener Bjørn Bakdahl, der er konsulent på Udviklingscenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår. »Der er selvfølgelig stor forskel på Greve, København og en tyndt befolket kommune i Vestjylland. Og derfor kan man ikke bare kopiere modellen fra kommune til kommune. Men hvis man tilpassede den de lokale forhold, ville modellen givetvis have samme positivt effekt overalt. Det ville som minimum stoppe væksten i sygefraværet og i en række kommuner også reducere det. Så der vil helt sikkert være penge i at gøre en ekstra indsats, siger han. Men trods den store stigning i udgifterne til sygedagpenge, vil man i Kommunernes Landsforening ikke gøre noget for at udbrede konceptet fra Greve. Model, der fungerer »I Greve har de udviklet en model, der fungerer for dem. Det er glædeligt, og det skal de have et skulderklap for. At kommunen har haft held til at mindske udgifterne til sygedagpenge er selvfølgelig et godt argument for at iværksætte en lignende indsats i resten af landet. Men jeg vil ikke fremhæve én model frem for en anden«, siger konsulent Britt Rasmussen. Hun mener, at kommunerne er helt klar over, hvilken indsats de bør gøre. Og at de er på vej til at gøre det. »Men selvom der er mange gode initiativer, kan udviklingen ikke vendes fra den ene dag til den anden«, siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce