Nordmænd er langt mindre miljøbevidste, når de køber ind, end forbrugerne i de øvrige nordiske lande. Hver tredje nordmand tjekker aldrig, om et produkt er miljøvenligt. Hver femte kigger 'en sjælden gang' på varedeklarationen. Det fremgår af en undersøgelse blandt cirka 1000 forbrugere i hvert af de fem nordiske lande, udført af Markeds- og Mediainstituttet (MMI) for Stiftelsen miljømerking i Norge. Undersøgelsen omtales i det norske blad Dagsavisen. Blandt svenskerne svarer over halvdelen, at de nogle gange ser efter, om varerne er miljøvenlige. Kun én ud af fem svenskere siger, at han eller hun aldrig tænker i miljøbaner, når de handler. Også blandt danskere og finner er miljøbevidstheden klart større end hos nordmænd. Næstdårligst på listen ligger islændingene. Kåre Olerud, informationschef i Norges Naturvernforbund, finder resultatet af undersøgelsen "skuffende og overraskende". Han mener, at det er åbenlyst, at udviklingen går i den gale retning. »Tilsvarende målinger har tidligere vist, at nordmænd har høj miljøbevidsthed. Ud fra, hvad vi kender til, virker det, som om folk har lavere miljøbevidsthed i dag end for 10 år siden. Selv om vi er rigere end i begyndelsen af 1990'erne, er politikerne desværre mere optagede af at tale om skatte- og afgiftslettelser end at give miljøsagen den opmærksomhed, den fortjener«, siger Kåre Olerud til Dagsavisen. Han har ikke nogen god forklaring på, hvorfor danskere og svenskere tilsyneladende er meget mere miljøbevidste på indkøbsturen end nordmænd. »Det kan virke, som om nordmænd har mere end nok i sig selv. Måske tænker vi mindre i helheder og mindre internationalt«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.