Politiken torsdag: 10 hidtil ukendte sager om skibsstøtte, med stærke tegn på ulovlig overbelåning i milliardklassen, blev i går lagt frem i Svendborg Ret af advokat Thomas Rørdam. Det nu hedengangne skibsværft B&W fra København havde søgt om billige lån med masser af skattekroner bundet i halen på basis af skibspriser på i alt 4,526 milliarder kroner. Men ifølge et hidtil ikke offentliggjort notat fra Danmarks Skibskreditfond fra 9. oktober 1990 var den reelle værdi af skibene fastsat af en mægler til 2,545 milliarder kroner. Altså en reel forskel på næsten to milliarder kroner. Hertil kommer, at B&W i fire andre sager om lån på to milliarder kroner tidligere er blevet beskyldt for grov overbelåning, Det tidligere styrelsesmedlem i Danmarks Skibskreditfond, skibsreder Jess Søderberg fra A.P. Møller, fortalte i vidneskranken i går, at han i kraftige vendinger havde advaret imod at bevilge B&W de enorme lån i en stribe sager. Efter en konkret lånesag i 1989 havde han direkte krævet at få ført til protokols, at hvis denne sag godkendtes, så var der »næsten frit spil for overfinansiering«. »Ifølge min definition var der tale om overbelåning. Jeg mente, at man skulle tage udgangspunkt i den reelle pris, når man beregnede kontraktprisen. Hvis man som B&W lader et skattefradrag indgå i kontraktprisen, så kan man vel lade alting indgå«, sagde Jess Søderberg i går. Storsind Selv om embedsmændene i fonden i det interne notat advarede om de enorme prisforskelle - og på trods af advarslerne fra Jess Søderberg, udviste resten af styrelsen i fonden storsind og bevilgede lånene - også selv om B&W nægtede at oplyse, hvordan værftet kom frem til de høje kontraktpriser. Ved at skrue priserne op til fantasistørrelse kunne værftet også undgå selv at stille med de påkrævede 20 procent af pengene til at bygge skibet. Dermed lod man skibskreditfonden og det offentlige løbe risikoen. Thomas Rørdam siger om de nye sager, at det her »ikke har en pind med lovlig finansiering at gøre. De fik ofte lov til at låne så mange penge, at de også havde lommepenge tilovers, når skibet var færdigt«. De nye oplysninger er et problem for Erhvervsministeriet. Ministeriet rensede i en rapport fra 1996 sig selv og skibsindustrien for alle anklager om, at man fra politisk hold så igennem fingre med overbelåning. Kun i Svendborg-sagen, som retten nu endevender, samt én enkelt anden sag ud af i alt 308 lånesager, havde der været tale om overbelåning, konkluderede ministeriet med daværende minister Mimi Jakobsen (CD) i spidsen. Med henvisning til, at der stort set ikke eksisterede overbelåning i Danmark, aflyste ministeriet en advokatundersøgelse, der ellers skulle have placeret det juridiske ansvar i værftssagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























