Politiken lørdag: Sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere og alle andre offentligt ansatte bør ifølge regeringen udvise tilbageholdenhed, så vi kan få en afdæmpet lønudvikling i de kommende år. Hvis det lykkes at holde igen ved de forestående overenskomstforhandlinger, kan det være med til sikre finansieringen til planlagte forbedringer for de syge, de ældre, og for familier på barsel. »Hvad nytter det, at vi f.eks. poster 11 mia. kr. ekstra i sundhedssektoren, hvis pengene bare går til at hæve lønningerne. Det får vi ikke mere udstyr, ekstra operationer og behandlinger ud af«, siger økonomiminister Marianne Jelved (R). Jelved har netop sendt en ny økonomiprognose på gaden. Og ifølge den har regeringen - som en beregningsteknisk forudsætning - sat lønstigningerne i det offentlige til 2,5 procent næste år. Nøjagtig samme lønstigning er indbygget som forudsætning i regeringens aftale med amter og kommuner fra juni. I år regner man med, at de offentlige lønninger stiger med 3,3 procent. Samtidig advarer Marianne Jelved om, at konkurrencen om at tiltrække arbejdskraft kan udløse skadelige lønstigninger. Hun afviser dog, at tallet 2,5 procent er et oplæg til de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. »Regeringen kunne ikke drømme om at åbne for overenskomstforhandlingerne gennem Økonomisk Oversigt (regeringens økonomiprognose, red.)«, siger Marianne Jelved. Selv om løntallene i den private og offentlige sektor ikke er fuldstændig sammenlignelige, så lægger regeringens beregningsteknik op til, at de offentlige lønninger skal udvikle sig langsommere end i det private. Ministeriet gætter på, at de private lønninger stiger med 3,5 procent næste år. »Jeg kan ikke tage det ret alvorligt. At forestille sig, at lønnen inden for det offentlige skal udvikle sig så meget lavere end på det private, det er helt urealistisk. Det er lige så godt som ingenting«, Svend M. Christensen, der er næstformand i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Han forhandler blandt andet på socialpædagoger og speciallægers vegne. Ifølge regeringens tal har især sundhedspersonalet i gennemsnit fået 30 procent mere i lønposen fra 1992 til 1999 - dobbelt så meget som andre offentligt ansatte. »Det er udtryk for, at vi har flaskehalsproblemer i sundhedssektoren. Så vi må sige til både politikerne i amterne og til de faglige organisationer: Vi får ikke flere operationer ved at lade lønningerne stige. Men risikoen er helt klart, at flere penge til sundhedssektoren bare går til at forhøje lønningerne«, siger Marianne Jelved. Derfor øremærkede regeringen de ekstra penge, som amterne fik i juni, til specifikke områder som kræftoperationer og psykiatri. Fint med højere løn Men økonomiministerens argument holder ikke, mener Svend M. Christensen. »Hvis der er brug for at bruge pengene på lønninger, er det da et udmærket formål i sig selv. Man skal jo konkurrere med det private erhvervsliv om at rekruttere folk til at udføre operationerne. Hvis man ved at lade lønningerne stige så man kan rekruttere, så kan jeg ikke se sammenhængen i, at pengene ikke bliver brugt på operationer«, siger han. Økonomiministerens tankegang er som udgangspunkt rigtig, mener overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han stiller dog spørgsmålstegn ved, om enderne kan mødes, når arbejdsmarkedet er så stramt som nu. »Hvis man kan holde stigningen i de offentlige lønninger under de private lønstigninger, giver det et øget spillerum i de offentlige budgetter, så der bliver råd til at købe flere arbejdstimer i den offentlige sektor. Men spørgsmålet er, om det overhovedet skal styres. Det kan ikke være nemt at holde igen på lønnen, samtidig med der er rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor«, siger Torben M. Andersen.