Selv om der måske ikke er de store problemer med insiderhandel med aktier i Danmark, så er det alligevel en god idé at oprette såkaldte insiderregistre, der viser, hvordan virksomhedernes direktion og bestyrelse som privatpersoner handler med virksomhedens egne aktier. Det mener professor i selskabsret ved Københavns Universitet, Jan Schans Christensen. »Når man ikke ved, hvad der foregår, opstår der hurtigt usikkerhed. Derfor er det primære ved et insiderregister, at det skaber en tillid i markedet«, siger Jan Schans Christensen til Ritzau. Dermed bakker han op om økonomiminister Marianne Jelveds (R) forslag om at oprette et dansk insiderregister efter norsk og svensk model. Ud over at mindske risikoen for at direktører og bestyrelsesmedlemmer fristes til at foretage ulovlige handler med virksomhedens aktier, så mener Schans Christensen, at oplysningerne har almindelig værdi for investorerne. »Det fortæller markedet noget om, hvordan de personer, der er tættest på virksomheden, vurderer dens værdi. Markedet har en naturlig interesse i at kunne vurdere, om virksomhedens direktion og bestyrelse selv har tillid til virksomheden. Desuden har det betydning for investorerne at vide, hvor store aktiebeholdninger virksomhedsledelsen og direktionen selv ejer. Jo flere aktier de personligt ejer, jo mere kan de øvrige aktionærer forvente, at man har samme interesser og tænker i samme baner«, siger Schans Christensen. Stadig insiderhandel Han mener ikke, at det gør den store forskel, om et insiderregister går på de enkelte personer eller kun viser den samlede handel, som foregår i direktionen og bestyrelsen. Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk har valgt at offentliggøre direktionens og bestyrelsens samlede handler, og det, mener Schans Christensen, er en rimelig måde at gøre det på. »Det afgørende for investorerne er at kunne se, hvordan ledelsen samlet agerer i markedet«, siger han. Schans Christensen advarer mod at tro, at et insiderregister kan forebygge, at der sker ulovlige aktiehandler. »En person, der vil være kriminel, kan man ikke forhindre i det. Men alligevel må man forvente, at et insiderregister vil få en mere eller mindre disciplinerende virkning«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvis du synes, det er sjovt at høre om andres klager, så er bogen her en guldgrube
Debatindlæg af David Mathias Klausen