Lægemiddelindustrien kræver en massiv indsats fra regeringen for at undgå at tabe markeder. Branchen står og mangler godt 100 ph.d.-studerende om året. Kravet blev præsenteret torsdag, da foreningen gav sit bud på, hvad der skal satses på i den kommende finanslov. Foreningen vil have mere fokus på uddannelsen og er ikke bleg for at ønske en milliard kroner om året til formålet. Formand for foreningens forskningspolitiske styringsgruppe, Børge Diderichsen, mener, at det er nu, der skal sættes ind. »Vi skal have en styrkelse af den offentlige forsknings- og uddannelsesindsats. Det koster penge. Men vi håber, Folketinget og regeringen forstår, at det er nu, der skal handles for at undgå, at væksten går i stå«, siger Børge Diderichsen til Ritzau. Foreningen foreslår, at der skal bruges en mia. kroner om året på at få gang i produktionen af forskere, der kan bistå både medicinalindustrien og bioteknologien. Forslaget er rettet mod de kommende finanslovsforhandlinger, og pengene skal gå til både forskning i at lokalisere behovene for akademikere og til at uddanne dem. »Vi betaler udviklingen af de nye produkter. Grundforskningen og uddannelse mener vi er en samfundsopgave. Og den bidrager vi til med betydelige skatteindtægter«, siger Børge Diderichsen. Skarp konkurrence Foreningen er bange for, at det kan få svære konsekvenser, hvis der ikke bliver sat ind nu. De peger på, at problemet med, at der ikke er akademikere nok, kun er en side af sagen. De mærker samme mangel på flere andre områder som f.eks. blandt laboranter. »Problemet er, at både lægemiddelindustrien og biotec (bioteknologien, red.) går efter samme type medarbejdere. Det er et alvorligt problem, vi står overfor, og i sidste ende vil det også ramme den offentlige sektor«, siger Børge Diderichsen, og peger på, at væksten kan blive bremset. Han foreslår, at det eksisterende samarbejde med Undervisningsministeriet udbygges, så der kan blive kanaliseret flere ph.d.-studerende i medicinalretningen. Ifølge foreningens beregninger er der nemlig en overproduktion af ph.d.-studerende inden for andre områder. Og dem vil de gerne have over i medicinalindustrien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce