Politiken lørdag: Det blev en sort fredag for Kurt Thorsen i Østre Landsretten, men til gengæld lidt af et vendepunkt for anklager Henrik Steen Andersen. Kurt Thorsen har tidligere brugt teleoplysninger, som en 'knage' for sin hukommelse, men i går knækkede knagen. På det, der skulle have været en ganske almindelig dag med genafhøring af tre vidner, blev den århusianske entreprenør grillstegt i vidneskranken. Anklageren havde nemlig fundet et nyt dokument, som han ønskede at konfrontere Thorsen med. Og den trinde entreprenør er ude i alvorlige problemer efter gårsdagens afhøring, som kræver, at han endnu en gang ændrer forklaring. Anklagerens dokument var en kvittering fra notarkontoret, der fortæller, at en person har fået 200 kroner tilbage 21. december 1998. »Joh, det er mig, som har skrevet«, mumlede Thorsen ned i bordet. Thorsen har ellers under tidligere retsmøder på baggrund af lister med mobilopkald i detajler kunnet genkalde sig forløbet 21. december. Og Thorsen genkaldte sig ikke noget besøg på notarkontoret. På Købmagergade Thorsen har kunnet genkalde sig, at han mødte Trads på Købermagergade. Her gav entreprenøren sin samarbejdspartner et dokument, som garanti for et købstilbud på Finansieringsselskabet Gefion til den norske ejer Aker RGI-koncernen, der blev kontrolleret af fiskemilliardæren Kjell Inge Røkke. PFA skulle også ved den lejlighed garanterer handlen til mere end 703 millioner kroner. Trads fik dokumenterne ved 12-tiden på Købermagergade, fortalte Thorsen i landsretten for en uge siden. Samtidig kunne han fortælle en stribe detaljer om deres møde. Thorsen havde influenza og ville købe kodimagnyl på Vajsenhusapoteket og kamillete hos Perchs. Trads skulle købe en fingerring til sin PFA-ansatte elskerinde, men Thorsen kunne også på baggrund af telfonlisterne huske, at han ringede til restaurant Alsace for at høre om de havde hønsekødsuppe på menukortet, så han kunne få lindret sin influenza. Thorsen forklarede så, at de to skiltes. Han troede, at Trads tog hjem til PFA-huset på Østerbro for at få en ægte Lublinunderskrift og derefter kørte på notarkontoret. De færdige dokumenter dukker op med bud på virksomhedsmægler Per Lohmann Rasmussens kontor tæt ved Amalienborg, inden de to skal af sted med flyet til Oslo kl. 15.20. Nu viser kvitteringen fra notarkontoret, at Thorsen alligevel var på notarens kontor 21. december. Der blev nemlig betalt to gange for et lakstempel ved fejl. Og det var Thorsen, som kvitterede for at få pengene tilbage. »Det ser ud, som om jeg var på notarkontoret«, sagde Kurt Thorsen i en pause, mens Trads var fuld af beundring for anklageren. »Det var flot arbejde«, sagde en storsmilende Trads. Den ellers muntre Thorsen var mut. »Jeg mener ikke, at jeg var på notarkontoret, men nu vil jeg sætte mig og kigge på telefonoplysningerne endnu en gang. Trads ringer til mig klokken 13.40 for at sige, bossen har skrevet under, viser teleoplysningerne. Jeg var hos Per Lohmann, men må være gået derfra på et tidspunkt. Papirerne kom med bud til Lohmanns kontor. Trads har taget dem med tilbage, måske for at fotokopiere dem, og så sendt originalerne med bud«, lød Thorsens bud på en forklaring. Lånt slips Kurt Thorsen mødte med lånt blåt slips i landsretten. Han har nemlig fået stjålet en taske med ikke mindre end 75 slips, mobiltelefon, flere flybilletter og notater i et kystbanetog. Det førte til en gentagelse af de klassiske Trads-Thorsen-sammenstød, som blev kendt fra byretten. »Jeg vil lægge mærke til, om Trads kommer med nye slips. Det er den eneste beklædningsgenstand, som vi passer sammen bortset fra sokker«, sagde Thorsen med drilsk stemmeføring, men Trads skummede indvendig. »Dine slips skal være længere for at nå ud over maven«, replicerede Trads.