Politiken mandag: Tidligst til næste år kan arbejdsgivere og flerkulturelle danskere ét sted på Internettet finde en oversigt over alle de offentlige tilskudsordninger, som er skabt med henblik på at få flere af de nye danskere i arbejde. Dermed er der gået mindst to år, siden regeringens embedsmænd satte sig til konferencebordet for at løse et paradoksalt problem: De mange støtteordninger og løntilskud er en stopklods i stedet for en fødselshjælper, når arbejdsgivere ønsker at ansætte en person fra en etnisk minoritet. »Det er svært at få overblik, og mange arbejdsgivere stifter først bekendtskab med tilskuddene, når vi fortæller dem, at de er der. Tilskuddene kan være det sidste skridt, der hjælper arbejdsgivere, som er i tvivl om, hvorvidt de skal ansætte en nydansker. De er nødvendige for virksomheder, som ikke tidligere har ansat en nydansker«, siger Torben Møller-Hansen, direktør i foreningen af integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, som er en sammenslutning af personalechefer i en række store virksomheder. Middelalder Og to år er dræbende lang tid, siger Lone Njor. Hun er vicedirektør i HORESTA, som er en sammenslutning af arbejdsgivere inden for Hotel- og Restaurationsbranchen. »To år er ganske enkelt middelalder i denne branche. I den tid har vi tabt mennesker og økonomi på gulvet. Ikke dermed sagt, at man skal vælge den hurtigste eller nemmeste løsning. Men der er ingen grund til at tænke sig om i to år. I vores verden går vi i gang med det samme«, siger hun. I sidste uge lancerede regeringen en ny integrationsplan, der skal få flere udlændinge i arbejde. Et af elementerne er at udvide den såkaldte isbryderordning, så også udlændinge uden for kontanthjælpssystemet eller a-kasserne kan få et kontant tilskud med til en arbejdsgiver. Isbryderordningen er blot en af mange ordninger, som eksisterer for at give arbejdsgiverne mere lyst til at ansætte udlændinge. Ordningerne findes i forskellige ministerier og amter og kommuner, og hertil kommer de initiativer, som de regionale arbejdsmarkedsråd selv tager. Isbryderodningen havde en særdeles træg start. Også af det finanslovsforslag, som netop er blevet fremlagt, fremgår, at mindst fem millioner vedrørende en styrket integrationsindsats på Arbejdsministeriets budget ikke er blevet brugt. Ingen havde overblik For nylig besluttede HORESTA sammen med Håndværksrådet at udgive en pjece, der skulle hjælpe de arbejdsgivere, som ønskede at ansætte en nydansker. I den forbindelse ville de oplyse om tilskudsmulighederne. Men ingen kunne give dem svaret. »Så virksomhederne skal løbe fra Herodes til Pilatus for at få hjælp. Og da virksomhedernes opgave er at tjene penge, giver de op. De vil ikke bruge tid på at udfylde det ene skema efter det andet«, siger Lone Njor. Hun understreger, at branchen i forvejen har mange flerkulturelle ansatte. Men der er en gruppe indvandrere, som for eksempel har sproglige udfordringer, der kræver ekstra indsats fra ledere og medarbejdere, siger Lone Njor: »Det vil vi selvfølgelig også gerne give. Men så vil vi også gerne have kompensation for den ekstra indsats«. Så dels er der mange puljer at få overblik over, dels ved mange ikke, at pengene ligger der. Men embedsmændene arbejder på sagen, lyder meldingen. Der er taget initiativ til et pilotprojekt, som skal udvikle én platform på internettet, hvor arbejdsgiverne og de flerkulturelle danskere kan søge hjælp. »Vi forventer, at vi omkring årsskiftet vil have udviklet et netsite, som kan testes af virksomhederne«, siger chefkonsulent Dia Wolffhechel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.