De ansatte står stærkere over for arbejdsgiverne i de danske restaurations- og forretningskæder, mens arbejdsgiverne fremover vil være mere påpasselige med at blive involveret i sexchikanesager. Det mener professor, dr.jur. Ruth Nielsen efter den dom, der i mandags blev afsagt over DSB Restauranter. »Det er ikke noget nyt, at der kan kræves erstatning i forbindelse med sexchikane på arbejdspladsen. Men det er noget nyt, at det er selve virksomheden, der bliver gjort ansvarlig for sexchikanen og ikke den enkelte person. Derfor kan man betragte landsrettens domsafsigelse over for DSB Restauranter som en principiel afgørelse«, siger Ruth Nielsen. Sexchikanesagen begyndte for ni år siden, da en 22-årig kvindelig kok blev groft chikaneret af sin chef i en DSB- restaurant i Odense. Kvinden blev senere fyret, hvorefter den lokale afdeling af RestaurationsBranchens Forbund (RBF) rejste sagen for retten. DSB Restaurationer har ifølge RBF været med til at trække sagen i langdrag, og det var derfor en stor sejr, da der endelig faldt en afgørelse i mandags. Stor bøde til DSB Ruth Nielsen peger på, at de 160.000 kr., som DSB Restauranter A/S er blevet pålagt at betale i erstatning, er et usædvanlig stort beløb. »Dommen er ikke til at tage fejl af. Den giver et tydeligt signal om, at det er arbejdsgivernes ansvar at undgå sexchikane, og jeg kan derfor ikke forestille mig andet, end at mange arbejdsgivere fremover vil stramme mere op omkring personalepolitikken i virksomhederne«, siger Ruth Nielsen. Hverken Hotel-, Restaurations- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening Horesta eller DSB har imidlertid tænkt sig at foretage sig nogle ændringer i hverken personalepolitikken eller ledelsesstrukturen. »Vi vil tage sagen til efterretning, men indtil videre vil dommen ikke få nogen indflydelse på restaurationskæden. Hvis de ansatte føler sig chikaneret, kan de trygt klage til ledelsen. Sådan har det altid været«, siger informationschef for DSB Restauranter, Ole Amby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























