Terroraktionen i USA i sidste uge var startskuddet til en helt ny verden, som kræver moralsk oprustning hos blandt andet danske virksomheder. Når virksomhederne arbejder i især 3. verdens lande skal de fremover kunne dokumentere, at de ikke støtter de forkerte, og at de ikke kan forbindes med regimer, der støtter terror, mener Dansk Industri (DI). »Når virksomhederne opererer i nogle andre kulturer og under nogle andre politiske systemer end vores, så kræves det nu, at disse virksomheder er sig bevidste om, at de ikke går de forkertes ærinde. At de ikke yder bidrag til noget, der kunne støtte og bidrage til terrorisme - eller understøtter politiske regimer, vi ikke har et ønske om at understøtte«, siger DIs administrerende direktør, Hans Skov Christensen. Han forudser, at det internationale samfund for fremtiden vil sætte langt hårdere ind over for terrorisme, korruption og totalitære regeringer. Og ikke kun på det politiske plan - lande, der ikke aktivt tager afstand fra terrorisme, vil risikere at blive udstødt af verdensmarkedet, forudser Hans Skov Christensen. En ny æra Han håber, at tragedien i USA vil blive starten på "en ny æra" - en moralsk oprustning blandt såvel internationale organisationer som Verdensbanken og den internationale handelsorganisation WTO og alle især den vestlige verdens virksomheder. En overbevisning om, at det ikke bare er gennem udviklingsbistand og politisk påvirkning, at verden skal ændres til det bedre - men at en bæredygtig udvikling lige så meget skal komme gennem handel landene imellem. Fra virksomhederne, der investerer i udviklingslandene. »Vi må kalde til kamp mod "bad governance" (dårlig regering, red.), korruption og lignende«, siger Hans Skov Christensen. Han tror på, at et vigtigt skridt til at udligne de sociale uligheder, der er en af hovedårsagerne til uro og konflikter i verden, vil være frihandel. De vestlige lande skal simpelthen åbne deres grænser for de fattige landes produkter. - Vi kan ikke ville en økonomisk vækst til afhjælpning af fattigdom, nød og elendighed og så ikke samtidig ville åbne op for vore markeder for de fattige lande«, siger Hans Skov Christensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen