Grønt lys for Kina i WTO

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Efter 15 års anstrengelser fik Kina mandag grønt lys til at træde ind i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Dermed åbnes verdens folkerigeste nation for direkte udenlandsk konkurrence. Samtidig får Kina en række fordele i sin hastigt voksende samhandel med andre lande. Men for kineserne er der også tale om endnu en international anerkendelse i samme klasse, som da Beijing for nylig blev tildelt værtskabet for de olympiske lege i 2008. En af grundene til, at forhandlingerne med WTO blev så langvarige, er, at Kina har stået fast på sin ret til at blive behandlet som et udviklingsland med mere lempelige overgangsbetingelser. Et af kernespørgsmålene var størrelsen af landbrugets beskyttelsestold. Der bor 800 millioner mennesker på landet i Kina, og bønderne vil få yderst svært ved at konkurrere med effektive udenlandske landbrug. Men før eller siden bliver Kina nødt til også at åbne svage sektorer som landbrug, bilindustri, bank- og finansvæsnet for andre WTO-medlemmer. Ministerpræsident Zhu Rongji ser WTO som et redskab, der skal tvinge de forsumpede statslige virksomheder til at blive mere effektive. Men i den proces ventes den i forvejen høje arbejdsløshed at stige yderligere. Alligevel har landets ledere valgt at ordinere den skrappe medicin i håb om fremtidige resultater. Målet er at fordoble økonomiens størrelse i løbet af ti år. Stadig knaster Selvom Kina nu har fået WTOs grønne lys, er der stadig knaster at høvle på. EU-landene er således utilfredse med vilkårene for Kinas indtrædelse, først og fremmest på grund af forsikringsselskabernes begrænsede adgang til det potentielt store kinesiske marked. De europæiske selskaber vil have lov til at drive selvstændigt ejede virksomheder i Kina, fordi en af deres store amerikanske konkurrenter har fået tilladelse til det. Men indtil videre vil Kina kun tillade europæerne at åbne forsikringsselskaber, der delvist ejes af en kinesisk partner. Den strid har man valgt at løse på et senere tidspunkt. Den formelle beslutning om at optage Kina træffes på WTOs ministermøde i Qatar til november. Papirarbejdet ventes at være klaret i begyndelsen af 2002. Den protokol, der ligger til grund for gårsdagens accept af Kina, er 800 tætskrevne sider. Samtidig med Kina bliver Taiwan medlem som en separat handelsøkonomi. Sammen med Hongkong opbygges der således et Storkina som bliver en ny magtfaktor i WTO. De fleste kinesere er trætte af WTO, fordi deres ledere og andre så ofte i de forløbne 15 år har lovet, at nu var medlemskabet en realitet. Nu står Kina faktisk over for at blive optaget. Men folk vil hellere tale om, at Kina er tæt på at kvalificere sig til VM i fodbold efter en 2-0-sejr over Usbekistan her i weekenden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her