De over en million kunder i Danmarks største pensionsselskab, PFA, behøver ikke at frygte for økonomien i deres alderdom, selv om selskabets reserver på 16-18 milliarder kroner tilsyneladende er ædt op af kursfald på aktier. Økonomiminister Marianne Jelved (R) siger om pensionsmarkedet generelt, at Finanstilsynet har styr på tingene, og at regeringen ikke har planer om indgreb. »Det er vigtigt at slå fast, at folks pensionspenge bestemt ikke er i fare. Tilsynet følger udviklingen meget nøje, og så sent som i sidste folketingssamling ændrede vi lovgivningen, så tilsynet har en række nye instrumenter, som kan bruges, når det strammer til«, siger Marianne Jelved. Hun peger blandt andet på nye regnskabsregler, hvorefter værdierne skal opgøres til markedskurs. Det vil betyde, at kursstigninger på obligationer vil slå kraftigere igennem i selskabernes regnskaber og dermed opveje en del af tabene på aktier. Hele lørdagen sad PFAs ledelse i møde i hovedkvarteret Marina Park i København, men selskabet informerede ikke om situationen, endsige søgte at berolige sine kunder. Bortset fra, at PFAs adm. direktør, Henrik Heideby, fredag bekræftede, at selskabet har været i kontakt med Finanstilsynet, har PFA været tavst. Krisen på pensionsmarkedet er selvforskyldt, mener docent ved Aarhus Universitet og medlem af Pensionsmarkedsrådet Anders Grosen. »Hele problemet består i, at branchen har givet løfter, som den ikke kan holde. Selskaberne har for eksempel lovet at forrente nogle af kundernes penge med 4,5 procent, og når kurserne falder, lader det sig ikke gøre. Men kunderne kan være rolige: De mister ikke deres penge - de mister allerhøjst en garanteret forrentning, som de ganske vist har juridisk krav på, men som alligevel var urealistisk«, siger han. Anders Grosen mener, at Finanstilsynet kun har ét at gøre. »Hvis tilsynet giver efter for selskabernes pres og lader dem køre videre og venter på, at kurserne stiger igen, er vi ude på en meget farlig glidebane. Selskaberne må reducere deres aktiebeholdninger, for ved at udstede rentegarantier til deres kunder har de jo reelt lovet at skaffe pengene. Og kan de ikke klare kravene, må de under administration«, mener Anders Grosen. PFA sagde i en pressemeddelelse onsdag, at det havde »yderligere buffere«, men gav som eksempel blandt andet de nye regnskabsregler. De træder dog først i kraft ved årsskiftet og hjælper ikke i den aktuelle krise. Hvis et selskab kommer i vanskeligheder, kan Finanstilsynet pålægge det at udarbejde en genopretningsplan. Om det var en sådan plan, der i går blev arbejdet på hos PFA, er uvist, men det ligger fast, at selskabets bestyrelse i går eftermiddag endnu ikke var indkaldt til møde om situationen. PFA havde ved årsskiftet placeret 37,7 procent af formuen i aktier til en samlet værdi af 56,3 milliarder kr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen