Weekend-Nu kæmper for at overleve. Avisen, der blev skabt af tidligere medarbejdere på det nu lukkede Aktuelt, har stadig ikke fundet en investor, og ifølge adm. direktør Nicolai Kampmann mangler bladet i omegnen af 10 mio. kr. »Situationen har ikke ændret sig drastisk i de sidste par uger, men det er da klart, at vi ikke kan fortsætte på denne måde i al evighed. Vi skal finde en holdbar løsning inden for nogle måneder. Og det er klart, at avisens overlevelse vil have godt af, at vi fandt en investor«, siger Nicolai Kampmann til Ritzau. Det har vist sig vanskeligere at finde investorer end folkene bag Weekend-Nu havde regnet med. Til gengæld er der glæde over salgstallene, der viser et gennemsnit for september på 15.000 eksemplarer fordelt på 10.000 abonnenter og 5000 i løssalg. Ingen krisemøder Medarbejderne på avisen har kendt den økonomiske situationen fra dag ét, og derfor vil der ikke blive holdt krisemøder. Men ifølge Nicolai Kampmann er der en række ting, der skal drøftes internt. Weekend-Nu har siden sin første udgivelse 31. august levet uden økonomisk sikkerhedsnet. Besparelserne vil i første omgang koncentrere sig på medarbejderstaben, som enten skal reduceres eller som må acceptere en lønnedgang. Avisen har 23 redaktionelle medarbejdere, 25 telefonsælgere, syv administrative, samt en række konsulenter, korttidsansatte og studentermedhjælpere, skriver Børsen tirsdag. Weekend-Nus femte udgave, der kom på gaden fredag, markerede starten på egne ben. Avisen havde i starten en distributionsaftale med Politikens Hus, men den er nu afsluttet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce