Det danske aktiemarked fulgte tendensen i resten af Europa og Asien, hvor de toneangivende aktieindeks faldt efter søndagens bombninger i Afghanistan. En time efter åbningen af Københavns Fondsbørs mandag morgen var det toneangivende KFX-indeks faldet med 4,5 point til kurs 251. Ifølge cheføkonomen i Danske Bank, Jørgen Birger Christensen, er det dog endnu for tidligt at sige noget generelt om angrebenes indvirkning på aktiemarkederne, før man kender reaktionen fra børsen i New York, der først åbner senere på dagen. Umiddelbart forventer han ikke, at angrebene vil få den store effekt på aktiekurserne. »I modsætning til terrorangrebene på USA den 11. september, er der ikke noget overraskende nyt i den seneste udvikling. Gengældelses-angrebet på Afghanistan var ventet og er derfor mere eller mindre indregnet i de store fald, aktiemarkederne allerede har oplevet efter den 11. september. Hvad der ikke er indregnet er nye terrorangreb og den politiske og folkelige uro, som angrebene på Afghanistan kan udløse i Pakistan, og som måske kan brede sig til de olieproducerende lande«, siger Jørgen Birger Christensen. Kan udløse en større krise Han vil ikke udelukke, at en langvarig krig eller krigslignende situation i Afghanistan kan slå tilbage på aktiemarkederne og udløse en større krise i den globale økonomi. Men det er ikke nogen 'naturlov', at det vil gå sådan, understreger han. »Vietnam-krigen er et eksempel på en langvarig traumatisk krig, der ikke fik nogen indflydelse på den generelle økonomiske fremgang, som verden oplevede i 60'erne. Og man kan heller ikke se bort fra, at krig også er med til at skabe job. Meget afhænger dog som sagt af, om man er i stand til at begrænse konflikten til Afghanistan«, siger Jørgen Birger Christensen. Hvis aktiemarkedet i USA mod forventning skulle åbne meget negativt mandag, forventer Jørgen Birger Christensen, at den amerikanske centralbank vil reagere hurtigt med en rentesænkning for at stabilisere markedet og stimulere købelysten og tilliden hos investorer og forbrugere. Så sent som i tirsdags gav topchefen i den amerikanske centralbank, Alan Grenspan, den amerikanske økonomi en vitaminindsprøjtning, da renten blev sænket med 0,50 procentpoint til 2,50 pct. - det laveste niveau i 40 år. »Og jeg er overbevist om, at Alan Grenspan stadig har meget tørt krudt tilbage, som han ikke vil tøve med at bruge, hvis det bliver nødvendigt«, siger Jørgen Birger Christensen.