Landets største fagforbund HK vil også fremover yde økonomisk støtte til Socialdemokratiet. Et flertal af de delegerede på HK-kongressen i Aalborg forkastede tirsdag et forslag om at droppe partistøtten, som var fremsat af HK/Stat i København. Kun 60 HK-delegerede kunne stemme for forslaget, mens hele 499 stemte imod. 10 delegerede undlod at stemme. Til gengæld var der flertal for et forslag fra HKs ledelse, som indebærer, at den økonomiske støtte til Socialdemokratiet bibeholdes, så længe de borgerlige partier modtager støtte fra deres bagland. Partistøtte skal undersøges HK foreslår dog, at der iværksættes en generel undersøgelse af den økonomiske støtte til partierne fra organisationer og arbejdsgiverforeninger eventuelt i forbindelse med regeringens magtudredningsprojekt. Undersøgelsen skal sikre, at alle politiske partier stilles lige i forhold til at modtage partistøtte enten via lovgivning eller på baggrund af aftaler mellem partierne. Sejr til formand Beslutningen om at bevare partistøtten er en sejr for forbundsformand John Dahl og det store flertal i hovedbestyrelsen, der under hele debatten har fastholdt, at Socialdemokratiet fortsat er det parti, som bedst er i stand til at sikre ordentlige arbejds- og livsvilkår for HK-medlemmerne. Næstformanden i HK/Stat København, Poul Drews, forsøgte forgæves at overtale kongressen til at bryde de økonomiske bånd til Socialdemokratiet. »Politisk arbejde og indflydelse er ikke det samme som at give en pose penge til et parti. Tiden er inde til, at den økonomiske navlestreng til Socialdemokratiet skæres over. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke længere kan være venner og have fælles interesser«, sagde Poul Drews, der betegnede forslaget fra hovedbestyrelsen som "en syltekrukke". Syv kroner pr. medlem I dag betaler hvert medlem af HK syv kroner om året i partistøtte til Socialdemokratiet via HK»s bidrag til LO. Derudover yder HK partistøtte i forbindelse med valgkampe. Beløbet fastsættes fra gang til gang. Forud for det seneste folketingsvalg i 1998 donerede HK 12 kroner fra hvert medlem til Socialdemokratiet. Trods beslutningen om at bevare den automatiske pengestrøm til Socialdemokratiet har HK'erne dog stadig mulighed for selv at fravælge partistøtten, hvis de udfylder en frameldingskupon til formålet. Foreløbig har 37.000 af HKs 375.000 medlemmer benyttet sig af den mulighed.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.