Regeringens økonomiske politik får en gang øretæver fra nogle af verdens bedste økonomer i den nye rapport fra organisationen World Economic Forum. Danmark siver ned ad ranglisten over, hvilke 75 lande der har de bedste muligheder for økonomisk vækst de næste fem år. World Economic Forum har med de to superøkonomer, professorerne Michael Porter og Jeffrey Sachs i spidsen undersøgt 75 landes muligheder for økonomisk vækst. Finland er den store vinder, mens Danmark taber terræn. Store udfordringer Lederen af arbejdet med årets rapport, Peter K. Cornelius mener, at danske politikere står over for store udfordringer, hvis de skal forbedre Danmarks muligheder for at få økonomisk vækst fremover. En af hindringerne er blandt andet de høje skatter, og at danske virksomheder er for dårlige til at udvikle ny teknologi. »Den danske selskabsskat er relativt høj set med internationale briller. Her er Danmark rangeret som nummer 41 ud af de 75 lande«, siger Peter K. Cornelius fra Schweiz. Han mener også, at danskernes manglende lyst til at investere i fremtidens teknologier er en anden af årsagerne til nedturen. »Danske virksomheder kan også bruge flere penge på forskning og udvikling for at fostre teknologisk fremgang. Det er jo den virkelige motor bag vækst i produktivitet. Her ligger danskerne langt under andre lande med den samme levestandard«, siger Peter Cornelius. Ny teknologi Og det er netop investeringer i ny teknologi, der skal være grundlaget for fremtidig vækst i det danske samfund, mener seniorøkonom Sanne Fredenslund fra Danske Bank. I hendes øjne står Danmark i det paradoks, at vores succes på arbejdsmarkedet hæmmer mulighederne for at opnå større vækst: Vi har lav arbejdsløshed, og i modsætning til mange andre lande er næsten alle danskere - kvinder som mænd - ude på arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi ikke kan få mere gang i hjulene ved at sende flere folk ud på arbejdsmarkedet. »Vi har ikke så mange flere hænder, der kan tage fat«, siger seniorøkonom Sanne Fredenslund fra Danske Bank. Én plads tilbage Danmarks muligheder for igen at komme op ad rangstigen i næste rapport fra World Economic Forum er at investere i ny teknologi. I det overordnede regnskab siver Danmark ned fra en 13. plads til en plads som nr. 14 ad ranglisten over de lande, der har de bedste muligheder for økonomisk vækst i årene fremover. Finland er nummer 1 og med Sverige og Norge på pladser foran danskerne. Danmark tager også nedturen fra en 6.-plads til en position som nummer 8, når verdens lærde økonomer skal vurdere, hvor gode danskerne er til at udnytte deres økonomiske ressourcer her og nu. Ingen kommentarer Politiken ville gerne have haft regeringens kommentar til årets rapport fra World Economic Forum. Det har dog ikke været muligt at få kommentarer fra hverken økonomiminister Marianne Jelved eller finansminister Pia Gjellerup, der begge ikke har haft lyst til at kommentere det danske resultat. Og erhvervsminister Ole Stavad er på ferie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen