Banestyrelsen kaster sig ud i et af de største danske udbud af offentlige opgaver nogensinde. Det drejer sig om vedligeholdelsen og driften af hele det danske jernbanenet. Opgaven beløber sig årligt til et sted mellem 300 og 350 millioner kroner. Der har i årevis været tradition for at udbyde nye anlæg, som for eksempel opgaven med at lægge skinnerne til lufthavnen i Kastrup, men det er først nu, at Banestyrelsen udbyder selve driften af jernbaner. Hidtil har de 1.700 mand i Banestyrelsens egen servicedivision vedligeholdt de 3.000 kilometer skinner i Danmark. Udbudsrunden ventes at give en besparelse på op til 20 procent. Begynder i Nordjylland Den omfattende opgave vil blive delt op i bider og udbydes over de næste tre år. I første omgang udbydes de nordjyske skinner lige efter nytår, så følger de østjyske baner og skinnerne i Storebæltstunnelen. Den store udbudsrunde bliver afsluttet i 2004, når turen kommer til jernbanerne omkring København og på Sydsjælland. »Vi går nu i gang med et systematisk styret gradvis udbud af drift og vedligeholdelse af jernbanen. Det er helt afgørende, at vores egne entreprenører også byder på opgaverne. Ellers kan vi komme i en situation, hvor vi bliver afhængig af en enkelt eller nogle få eksterne entreprenører. For mig er nøgleordet: konkurrenceudsættelse«, siger direktør Jens Andersen fra Banestyrelsen. Svensk interesse Jens Andersen forventer, at for eksempel søsterorganisationen i Sverige og Norge plus private entreprenørselskaber vil byde på driften og vedligeholdelsen af de mange tusinde kilometer spor. I det statslige svenske banestyrelse, Banverket, betegnes oplysningen om det danske udbud som »interessant«. »Vi har netop fået en opgave i Norge med vedligeholdelse og drift af banen til Narvik. Og det vil også være interessant for os at byde på opgaver i Danmark, som geografisk ligger tæt på Sverige«, siger informationsdirektør Karin Rosander fra Banverket, som kender til konkurrence internt i Sverige. Farlig vanetænkning Samme begejstrede toner lyder ikke fra de faglige organisationer. »Udbudstanken er farlig vanetænkning. I modsætning til anlægsopgaver, er løbende vedligeholdelse af banen ikke blevet billigere, når de er blevet udbudt. Det viser internationale erfaringer fra England og Holland, fordi beskrivelse og kontrollen af løbende drift er meget vanskelig at definere i et udbudsmateriale«, siger formand Flemming Bock fra Statsansattes kartel for Jernbanesektoren. Han ser udbudsrunden i sammenhæng med sparekravene, som Banestyrelsen er blevet pålagt, da regeringen og venstrefløjen indgik en femårig rammeaftale om modernisering af jernbanen i 1999. Det to år gamle jernbaneforlig lagde op til det udbud, som kommer nu. Politisk pres »Kravet om en effektivisering på 20 til 30 procent, som er blevet pålagt Banestyrelsen, er meget høj. Banestyrelsen skal effektivisere for 700 millioner kroner i løbet af de fem år, som det nuværende jernbaneforlig løber. Politikerne har forlods barberet bevillingerne til fornyelse og vedligeholdelse med dette beløb. Og det forekommer letsindigt«, siger Flemming Bock. Motivet bag udbudet er da også besparelser, men det er endnu vanskeligt for Banestyrelsen præcis at vurdere, hvor stor besparelsen bliver. Der er opnået betydelige besparelser på udskiftning af spor på en række strækninger i Østjylland, hvor både Banestyrelsens egne entreprenører og eksterne bød og fik opgaver, men det endelige regneskab er ikke gjort op. Banestyrelse skal ikke privatiseres Udbudsrunden er meget langt fra den privatisering, som Storbritanniens konservative regering gennem selskabet Railtracks gennemførte i 1996, og som netop er brudt sammen. I England var der tale om en børsnotering af det tidligere statslige jernbaneselskab. Der er ingen planer om at privatisere Banestyrelsen i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























