Bankrøverne flokkes om de danske pengeinstitutter i et antal, der er helt uhørt i resten af Norden. Sidste år slog bankrøvere til 221 gange i Danmark. Til sammenligning havde Sverige, Norge og Finland tilsammen 64 røverier. Også set i forhold til de øvrige europæiske lande ligger Danmark helt i top. De 221 røverier svarer til, at hver tiende af de 2.200 danske bankfilialer sidste år blev røvet. Prisen for åbent miljø Ifølge bankernes brancheorganisation Finansrådet er de mange røverier prisen for et åbent bankmiljø med passiv sikring. Hvis en røver truer sig til kassebeholdningen i et dansk pengeinstitut risikerer han højst at blive videofilmet, og måske ødelægger en farvepatron udbyttet under flugten. I Danmark er der hverken bevæbnede vagter eller slusesystemer. Det kunne nedbringe antallet af røverier, men også gøre røverierne langt voldsommere. Paradoksalt nok er netop hensynet til kunder og ansatte end af årsagerne til de mange røverier. »Det store problem er, at røverierne går ud over de ansatte. Penge er døde ting, og det ordner forsikringen, men for nogle ansatte tager det flere år at komme over sådan en oplevelse. Omvendt ser man meget voldsomme røverier med dødelig udgang i lande med høj aktiv sikring. Det er vi næsten forskånet for herhjemme«, siger kontorchef i Finansrådet Niels Crone Lyngkjær. Bankansatte: 'Bekymrende' I de bankansattes fagforening, Finansforbundet, kalder næstformand Karen Madsen udviklingen for »bekymrende«. »Der er tale om en afvejning, hvor de ansattes arbejdsmiljø også spiller ind. Det vil være meget udansk, at bure kassereren inde bag skudsikkert glas og have vagter ved indgangen. Det er en holdning, medlemmerne bakker op om. Bedre sikring kan betyde færre røverier, men det kan også betyde voldsomme røverier med i værste fald gidseltagninger og drab på stribe, som man har set nogle steder i udlandet«, siger Karen Madsen, der som tidligere bankkasserer selv har kigget ind i en pistolmunding. Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet mener, at der er en hel mosaik af mulige forklaringer på den markante forskel mellem antallet af bankrøverier i de nordiske lande. Danmark har et lavere strafniveau. Landenes geografiske struktur er forskellig. Hertil kommer, at Danmark har langt flere bankfilialer, og vi bruger desuden flere kontanter. Svensk reduktion Finansrådets sikringsudvalg var i september i Malmø for at studere røverisikkerhed. I begyndelsen af 1990'erne lå bankrøverierne i Sverige på niveau med Danmark, men pålæg fra det svenske Finansinspektionen, fik bankerne til at skærpe sikkerheden, så røveriernes antal i løbet af få år blev reduceret til en femtedel, fra 150 røverier årligt til de nuværende 25-30. En af forklaringerne er, at flere svenske banker har indført såkaldte tidsforsinkelseslåse på alle kasser. Beløb over en vis størrelse kan kun udbetales med forsinkelse på for eksempel 10 minutter. Kassereren kan ganske enkelt ikke komme til pengene, hvor meget røveren end måtte trippe. Herhjemme har Unibank siden august kørt forsøg med et lignende system, og flere banker vil prøve kræfter med ordningen. »Tidsforsinkelseslåse kan måske løse en del af problemet. Jeg tror, vi skal satse på en hel vifte af sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet håber jeg, vi får lov at sætte videokamera op uden for bankerne«, siger Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet. Karen Madsen er i disse dage Sverige for at se på tidsforsinkelseslåsen, som hun har store forventninger til. Et samarbejde mellem de bankansattes fagforbund i Norden er under opsejling. »Vi vil gerne høre om deres erfaringer med røverisikring. Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor vi ikke har gjort det noget før, men bedre sent end aldrig«, siger hun.