Det danske samfund drænes for dygtige hjerner. Det danske samfund drænes for dygtige hjerner. Dels er skatten er for høj til, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for de veluddannede, dels er det uddannelsesmæssigt heller ikke attraktivt nok. Det fremgår af en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foretaget. Selv om mange danskere vender hjem til Danmark efter en årrække i udlandet, er der alligevel over en 20-årig periode tale om et tab på 40.000 personer. Det er hovedsageligt veluddannede, der søger lykken i udlandet. Udvandringen af dygtige hjerner kan udvikle sig til et problem, fordi landet drænes for dygtig og velkvalificeret arbejdskraft, og den erstattes ikke i tilsvarende grad af indvandringen. »Et meget stort antal af indvandrerne til Danmark kommer, fordi de er flygtninge eller bliver familiesammenført, og vi kan se, at deres kvalifikationer jo ikke er lige så gode som dem, der kommer af arbejdsmæssige årsager«, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen. Han henviser til, at under halvdelen af indvandrerne i Danmark er i job. Skatten er en af grundene »Der er ingen tvivl om, at det høje skatteniveau har en betydning, men der er også kulturelle og vejrmæssigt årsager. Sproglige barrierer er udryddet og der er intet, som holder de dygtige i Danmark«, siger Henrik Bach Mortensen. Udviklingen bør mane til meget stor politisk opmærksomhed. Det må være en opgave ikke at bremse udvekslingen af arbejdskraft men at sikre, at Danmark klarer sig i konkurrencen om arbejdskraft. »Der er en større udveksling af arbejdskraft nu end tidligere, og det er vigtigt at gøre Danmark så attraktiv som muligt«, siger Henrik Bach Mortensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























