Meget tyder på, at det billede af Mogens Amdi Petersen, som Jyllands-Posten sensationelt trykte i sin søndagsudgave, er et falsum. Indtil videre har avisen ikke ønsket at afsløre, hvem kilden til billedet er. Ifølge en række eksperter med forstand på billedmanipulation har billedet været igennem en computerbehandling og kan meget vel have taget udgangspunkt i et foto taget af Mogens Amdi Petersen i 1979. Avisen kan være blevet snydt Mens ingen peger på, at Jyllands-Posten selv har konstrueret det aktuelle billede af Tvindchefen, tyder mere på, at avisen selv kan være blevet snydt af kilden, som har leveret fotografiet. Et fotografi, som flere kilder over for Jyllands-Posten har påpeget er ganske vellignende - blandt andre Amdi Petersens egen mor. Ekstra Bladet hævdede onsdag som det første medie, at billedet var falsk, efter at avisens grafikchef, Gert Nielsen, havde undersøgt den billedfil, som formiddagsavisen allerede søndag købte for flere tusinde kroner af Jyllands- Posten. »Det kan meget vel være, at Jyllands-Postens billede illustrerer , hvordan Amdi Petersen ser ud i dag. Men det er ikke et foto af Amdi Petersen, som Jyllands-Posten siger. Vi påstår ikke, at Jyllands-Posten har fusket, vi siger bare, at avisen er blevet snydt«, siger Gert Nielsen. Billeder har samme vinkel Ekstra Bladet bad tirsdag leder af Rigspolitiets fotografiske sektion, Ole Koch, om at vurdere billedets ægthed. Han peger især på det mistænkelige i, at det nye og det gamle billede af Amdi Petersen har nøjagtig samme vinkel. Han uddyber: »Jeg vil ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre at fotografere en person med 22 års mellemrum og så ramme nøjagtig samme billedvinkel. Men det er mere sandsynligt at vinde Jokeren i Lotto på lørdag«. Også lederen af Filmskolens animationsafdeling, Gunnar Wille, er »fuldstændig overbevist« om, at billedet er manipuleret. Derimod mener politimester i Holstebro Jens Kaarsgaard, at Jyllands- Postens billede er »100 procent ægte«. Holstebro Politi, der efterforsker sagen mod Tvind, er også i besiddelse af et billede af Amdi Petersen, som politiet har fremskaffet ved at hacke sig ind i computere under en ransagning på Tvind. »Vores billede ligner fuldstændig det, som Jyllands-Posten har, blot er det taget fra en anden vinkel. De er så ens, at der ikke kan være tale om manipulation«, siger politimesteren, som dog erkender, at heller ikke politiet kan garantere, at deres billede ikke er manipuleret. Der er tegnet på billedet Blandt de forhold, som gør eksperterne sikre på, at der er tale om manipulation, er, at der er tegnet på billedet. Samtidig er der begået en klassisk begynderfejl for en billedfalskner: Den baggrund, som man ser gennem Amdi Petersens brilleglas, er malet helt hvid og ser derfor unaturlig ud. Ved malingen er der også taget for meget af brillestangen i den ene side, mens der er kunstige hak i Amdis skulder. Og zoomer man kraftigt ind på den fil, som danner grundlag for det trykte billede, kan man se, at der på halsen er et stort område, hvor det samme grumsede mønster er gentaget, hvilket er ganske usædvanligt. »Tilsammen gør det, at jeg er helt sikker på, at billedet er manipuleret«, siger Gunnar Wille. Han afviser, at sporene i stedet kan skyldes, at det oprindelige billede er af en dårlig kvalitet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.