Den nye efterlønsordning virker stik mod regeringens hensigt om at skabe en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser tal fra SiDs A-kasse. Et væsentligt færre antal SiDere på den nye efterlønsordning har nemlig arbejdstimer ved siden af i forhold til den gamle ordning, og det får SF til at opfordre til at se på efterlønforliget igen efter valget. Også SiDs A-kasse mener, at det skal gøres mere attraktivt for de lavestlønnede at arbejde ved siden af efterlønnen. En ny opgørelse fra a-kassen viser, at det nu kun er gennemsnitligt godt seks procent af SiDs 4500 medlemmer på den nye ordning, der har arbejdstimer ved siden af efterlønnen, mens 20 procent af de 21.000 medlemmerne på den gamle ordning har arbejdstimer ved siden, skriver SiDs Fagbladet. Ifølge regeringens planer skulle flere efterlønnere arbejde ved siden af efterlønnen. Dermed skulle der skabes en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det var hensigten, da der for to år siden blev indført en regel om, at en efterlønner kan arbejde, så meget han vil, men at der for hver arbejdstime skal fratrækkes en times efterløn. Det betyder eksempelvis, at hvis en efterlønner får 100 kroner i timen, skal der fratrækkes de 72 kroner, som efterlønnen udgør. Og da tallet er før skat, har efterlønneren stort set ingen økonomisk fordel ud af at arbejde ved siden af efterlønnen. Tidligere var ordningen skruet sådan sammen, at en efterlønner årligt kunne arbejde op til 200 timer årligt uden modregning i efterlønnen. Hos arbejdsminister Ove Hygum (S) er der dog ikke umiddelbart optræk til ændringer. »Jeg er sikker på, at tallet for, hvor mange der arbejder med den fleksible efterløn, nok skal komme i vejret, når reglerne bliver mere kendt«, siger Hygum.