DR undskylder debatprogram med LO-boss

Hans Jensen har ikke besluttet om han vil klage over interviewet. - Foto: Mette Ragner
Hans Jensen har ikke besluttet om han vil klage over interviewet. - Foto: Mette Ragner
Lyt til artiklen

Her i valgkampen er der opstået fornyet blæst om LO's diskrete partistøtte til Socialdemokratiet efter at DR 1's 'Rapporten' sidste onsdag atter satte fokus på emnet. Nu bliver også programmet genstand for kritik - af DR selv. I torsdags havde DR 1 nemlig inviteret LO-formand Hans Jensen i studiet for at forsvare sig i et direkte program. DR-journalist Kurt Strand var interviewer, mens Jens Olaf Jersild var med på sidelinien som paneldeltager. I de sidste seks minutter gik Jersild imidlertid ind og indtog en aggressiv rolle i interviewet med Hans Jensen. Selvom LO endnu ikke har rettet en klage over programmets form, valgte DR's tv-direktør Bjørn Erichsen mandag, højst overraskende, at kontakte Politiken med en offentlig undskyldning over en af DR's største profiler, Kurt Strands, interviewmetoder. Unfair »Jeg er ikke tilfreds med programmets form, og måden, det var tilrettelagt på, var ikke fair over for Hans Jensen. Det lignede mere en krydsild end en debat. Og jeg er heller ikke glad for tonen i programmet«, siger Bjørn Erichsen, der understreger, at hans kritik udelukkende omfatter debatprogrammet - ikke 'Rapporten' med Jens Olaf Jersild, der blev sendt dagen forinden. God sag »Vi synes stadig, vi har en god sag. Man skal ifølge loven opgive både den direkte og den indirekte støtte. Det har vi eksempler på, at Socialdemokratiet ikke har gjort. Men når vi så inviterer LO's formand i studiet, skal han have en fair behandling. Og det vil jeg gerne beklage ikke er lykkedes«, siger han. Tidligere på dagen havde programmet internt været diskuteret i DR. Derfor undrer det journalist Kurt Strand, at udsendelsen nu skal diskuteres offentligt i medierne. Punktum »Jeg har behandlet Hans Jensen på samme måde, som jeg behandler alle andre, jeg interviewer. Om det er fair eller ej vil jeg overlade til andre at bedømme«, siger Kurt Strand. »Jeg har været til et møde, hvor jeg fik opfattelsen af, at vi satte et punktum for sagen. Derfor kan jeg godt blive overrasket over, at den skal diskuteres offentligt«, tilføjer han. Glæde i LO Hos LO glæder man sig imidlertid over tv-direktørens offentlige undskyldning. »En af forudsætningerne for Hans Jensens deltagelse i programmet var, at der kun skulle være én interviewer. Til det svarede DR, at kun Kurt Strand ville interviewe - Jens Olaf Jersild skulle alene være debatdeltager på linie med Hans Jensen. Vi mener, at den aftale ikke blev overholdt«, siger LO's informationschef Susse Maria Holst. Selv om DR's tv-direktør hermed har undskyldt programmets form, har LO endnu ikke taget stilling til, om forbundet vil klage over programmet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her