Mulighederne for at gøre arbejdstagerrettigheder til et emne i Verdenshandelsorganisationen WTO blev i går endnu mindre med Kinas officielle indlemmelse i WTO-kredsen. Flere iagttagere vurderer, at kineserne vil kæmpe hårdt for at beholde sine konkurrencefordele på billig arbejdskraft. »Kina får en meget stærk stemme i WTO. Med deres syn på menneskerettigheder accepterer de aldrig hensynet til arbejdstagere som et WTO-emne. Til gengæld er Kinas medlemskab utrolig vigtigt sikkerhedspolitisk«, siger Christian Friis Bach, lektor i international økonomi og udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke i Doha. Kina med på sær-vilkår Forud for Kinas optagelse går 15 års opslidende forhandlinger. Processen har trukket ud, blandt andet fordi Kina længe har stået fast på sit krav om at blive behandlet som udviklingsland i WTO, fordi det giver lempeligere medlemsvilkår. Kina får nu lettere adgang til internationale markeder. Prisen betales af de kinesiske bønder - 800 millioner bor på landet - og de mange fabriksarbejdere på statsvirksomheder, der risikerer at miste deres job, når de ineffektive fabrikker skal konkurrere på markedsvilkår. Vil kæmpe for egne interesser »Kineserne er meget pragmatiske. De vil kæmpe hårdt for alt, der har deres helt nationale økonomiske interesse. Arbejdstagerrettigheder bliver ikke et WTO-emne«, siger seniorøkonom Bernard Hockman fra Verdensbanken til Politiken. Kina får i dag følgeskab i WTO af rivalen Taiwan, uden at dette dog indebærer en formel kinesisk anerkendelse af regeringen i Taipei. Kina betragter stadig Taiwan som en kinesisk provins, men en aftale om fælles optagelse i WTO har længe været forberedt.