Tøjfirmaer får udført arbejde af tvangsaktiverede udlændinge. Velestimerede tøjfirmaer som Vero Moda, Only, Bestseller og Intersport får udført arbejde af op mod et par hundrede kontanthjælpsmodtagere, der er tvangsaktiverede på Jobcenter Grøndahl i Herning. Firmaerne får udført pakke- og samleopgaver af de aktiverede, hvoraf en del er flygtninge under integrationsforløb. Men kontanthjælpsmodtagerne har ingen af de rettigheder, alle andre lønarbejdere oppebærer, og modtager en løn, der for en enlig over 25 år udgør i alt små 60 skattepligtige kroner i timen. Det har nu fået Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) til at klage over Jobcenter Grøndahl til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Ringkjøbing Amt. »Firmaerne får udført arbejde for skatteydernes penge og af en tvangsudskreven løntrykkende arbejdskraft, uden rettigheder. Forvrider konkurrencen Det er direkte konkurrenceforvridende i forhold til andre firmaer, og så er det en konkurrence på lønarbejde, idet vi her taler om op mod 200 arbejdspladser, som Herning-området går glip af«, siger Erling Frederiksen, der er formand for LA. Idéen med Jobcenter Grøndahl er at træne de aktiverede i at have et "normalt" arbejde. Men opgaverne er ikke bare træning, påpeger LA. De er regulært erhvervsarbejde - uden forhandlingsret, uden tillidsmand og uden optjening af feriepenge, dagpenge eller pension. Og Erling Frederiksen tror ikke meget på, at aktiveringsforløbet skulle hjælpe kontanthjælpsmodtagerne ind på arbejdsmarkedet. »Jeg tror mest, at det er lavet som en parkeringsplads og en trussel for alle de, der har et arbejde i forvejen. Vi har søgt om aktindsigt i, hvor meget firmaerne betaler for at få opgaverne udført, men har endnu ikke fået det. Vi har også ansøgt om at få en rundvisning på stedet, men det har Jobcenteret afvist«, siger Erling Frederiksen. Statsministeren underrettet Derfor har LA - ud over klagen til det Regionale Arbejdsmarkedsråd - sendt et brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der netop er opstillet i Herning-kredsen. Her opfordrer de arbejdsledige statsministeren til at "gribe ind og standse den Herningensiske trussel mod velfærdsstaten, mindstelønningerne og de 100 år gamle socialdemokratiske fagpolitiske traditioner". Landsorganisationen af Arbejdsledige har tidligere haft held til at stoppe eller skabe debat om aktiveringsforløb rundt omkring i landet. Senest fik organisationen Folketingets Ombudsmand til at gå ind i sagen om Farum Produktionshus, der er et aktiveringshus i stil med Jobcenter Grøndahl.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce