Så kom frosten og fældede det hegn, som tropaelum havde i løbet af sommeren. En plante med farvestrålende blomster og ifølge havemanden næsten endnu flottere blade. Jeg kan ikke komme i tanker om nogen blomst, som i dén grad kan danne noget, der næsten ligner urskov. Den ellers så beskedne planter med de mange navne. Tropaelum på latin. Bærkarse, landløber og tallerkensmækker på dansk. Nasturtie på noget helt tredje. Som så mange af vore haveblomster stammer den fra Sydamerika, hvilket bl.a. indebærer, at den ikke er beregnet til frostvejr. Det fik vi at mærke for et par uger siden, da den første nattefrost ramte vores del af landet. Men det begyndte for et halvt år siden, uhyre beskedent, med to poser frø fra købmanden. De blev lagt i jorden med 20 centimeters afstand et sted i min store køkkenhave - i en lang række ved siden af et lavt pilehegn, hvor jeg forestillede mig, at de kunne danne en grøn og blomstrende bræmme i løbet af sommeren. Det gjorde de, og meget mere end det. Hen over sommeren viste de, hvorfor de bl.a. kaldes landløbere. De nøjedes nemlig ikke med en smal stribe langs med hegnet. De løb ud over halvdelen af køkkenhaven og videre op i hækken fem meter fra såstedet. De dækkede det lave pilehegn fuldstændigt. Deres blade blev store som underkopper, og der var gule, røde og orange blomster overalt. De var en kæmpeglæde. Bladene er det flotteste. Næsten cirkelrunde og flot grønne. Når det har regnet, samler hvert blad en lille dråbe vand, der fanger lyset på det smukkeste. DÆK JORDEN Men blomsterne skal også nævnes, for dem har vi haft stor glæde af. Jeg tror nok, at det er den blomst, jeg har plukket flest buketter af i år. Vildt farvestrålende buketter, der holder i 3-4-5 dage, hvad man ikke skulle tro, når man ser den forholdsvis skrøbelige blomst. Og så har vi altså været heldige. Tropaeolum tåler som nævnt ikke nattefrost overhovedet, men det gør jo ikke så meget, når frosten venter med at komme til hen i november. Da slog den til gengæld til. Næste morgen var den grønne, frodige urskov smattet fuldstændig sammen - i øvrigt i så flot et forfald, at jeg måtte tage et billede. Og det var bare det. Til alle, der vil have dækket et stykke jord fuldstændigt næste sommer. Men en grøn frodighed uden lige. Køb en pose tallerkensmækkere!
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























