På en måde kommer den økonomiske nedtur som en gave sendt fra himlen til det danske samfund. Selv om det kan lyde absurd at byde velkommen til lavvækst, faldende beskæftigelse og 19.000 ekstra ledige det næste års tid, så er det ikke desto mindre holdningen hos de tre økonomiske vismænd, der udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd. »Vi er i Danmark løbet mod en kapacitetsgrænse, fordi der er få ledige hænder på arbejdsmarkedet. Nu får vi så en afmatning, som kommer på et meget gunstigt tidspunkt«, siger overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han henviser til, at ekstra fremgang i vækst og beskæftigelse i Danmark lige nu - på et tidspunkt hvor arbejdsløsheden er på sit laveste i 30 år - risikerer at få de gode danske økonomikurver til at slå nogle alvorlige krøller. Ingen grund til panik Først og fremmest vil der være risiko for, at lønninger og priser drives op og kommer ind i en selvforstærkende spiral, som vil ødelægge konkurrenceevne, spise af overskuddet på betalingsbalancen og stoppe afviklingen af udlandsgælden. I det hele taget bør politikerne ikke gå i panik over udsigten til, at arbejdsløsheden i Danmark - midlertidigt - stiger med 20.000 på årsbasis. De skal holde sig helt i ro, og ikke på nogen måde imødegå de dårligere tider, mener vismændene. »Det er farligt at prøve at finjustere økonomien med finanspolitiske tiltag. Det kan vise sig, at man lempede på de offentlige finanser på et helt forkert tidspunkt og derfor kommer til at overdosere i forhold til den faktiske økonomiske udvikling«, siger Torben M. Andersen. Vismændene foreslår derfor den nye Anders Fogh-regering at gennemføre en finanslov, der har samme nogenlunde neutrale virkning på økonomien, som det forslag, der blev fremsat af den gamle regering. Følger rådet Ifølge en pressemeddelelse fra finansminister Thor Pedersen (V) har regeringen da også tænkt sig at følge det råd. Som hovedparten af prognosemagere på internationalt plan og herhjemme venter vismændene en økonomisk vending i slutningen af 2002, båret af et nyt opsving i USA og et svagt stigende privat forbrug herhjemme. Skulle nedgangen bide sig fast - opsvinget er stadig meget usikkert på grund af den nervøse internationale situation - må finanspolitikken genovervejes. »Skulle det vise sig, at der kommer en vedvarende og mere markant stigning i arbejdsløsheden, så kan man overveje at lempe finanspolitikken«, siger Torben M. Andersen, der dog ikke vil sætte tal på, hvornår smertegrænsen overskrides. Generelt er der nogenlunde enighed om den skitserede konjunkturudvikling blandt de 26 medlemmer af Det Økonomiske Råd. Gråtoner Det er nuancer, der præger kritikken af vismændene på det felt. Et af kritikpunkterne går dog igen: Selv om Danmark ifølge vismændene slipper med et særdeles begrænset og midlertidigt tab af arbejdspladser, så mener f.eks. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der er kommet for meget gråtone i maskinen, da prognosen skulle ned på papir. »Jeg synes det er en lidt kraftig yoyo-effekt i vismændenes forudsigelser om ledigheden. Vi er enige om tendensen, at ledigheden stiger næste år og falder året efter, men udsvingene er ikke så store«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra AE. Ifølge AE indebærer vismandsforudsigelsen, at der reelt kommer over 30.000 flere arbejdsløse de næste 12 måneder, hvorefter den atter falder med 25.000. Finansministeriet har samme indvending. »Retningen på dette udsving, men ikke størrelsesordenen, forekommer sandsynlig«, hedder det i departementschef Karsten Dybvads indlæg til rådsmødet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























