En ny start for tøjkonge

Foto: Mads Winther
Foto: Mads Winther
Lyt til artiklen

Det er en grim måde at realisere sig selv på. At sige farvel til en stor del af formuen og så endda på grund af noget, der ligner svindel. Men trods det voldsomme fald fra de økonomiske tinder, så er det hverken klynk eller selvmedlidenhed, som præger den hårdt ramte finansmand Klaus Helmersen. I stedet ser han fremad. For bare en måneds tid siden var Klaus Helmersen god for mere end tre milliarder. Han ejede godser i Danmark og Skotland, vindmøller, skibe og ikke mindst ejendomme her og der og alle vegne. I dag kæmper Klaus Helmersen for at redde resterne af sin koncern, St. Frederikslund Gruppen. Godset i Skotland er solgt, og den samme vej risikerer Helmersens privatbolig ved Slagelse, godset St. Fredrikslund, at ryge. Vindmøllerne og skibene skal også sælges fra. Tilbage bliver en god håndfuld ejendomme, som Helmersens selv vil tage sig af. Forstand på huse »Jeg vil nu koncentrere mig om ting, jeg ved noget om, og ejendomme interesserer mig meget. Vi skal eje gode ejendomme, der har en god beliggenhed. Samtidig vil vi fortsætte med at udvikle ejendomsprojekter, ligesom dem vi arbejder med på Islands Brygge, omkring TV-Byen og på den gamle B&W-grund på Refshaleøen«, siger Klaus Helmersen. Det er tab på formentligt mere end et par milliarder kroner på spekulative investeringer i amerikanske værdipapirer. De mange penge havde St. Frederikslunds tidligere og nu bortviste direktør, Jens Skjold Kristiansen, investeret via et amerikansk investeringsfirma, som siden har vist sig at være af mere end tvivlsom kaliber. Klaus Helmersen forsøger nu at få de penge hjem fra USA, han kan, men den bortviste direktør er ikke i farezonen, Helmersen tror simpelthen ikke, at han vidste besked om det, der ligner et stort svindelnummer. Højtryk »Det nytter ikke noget at se tilbage. Jeg arbejder på højtryk for at sikre koncernen og bruger al min energi på det. Jeg har intet behov for at lægge sag an mod eksempelvis Jens Skjold Kristiansen, det ville ikke føre til noget, og samtidig vil det kræve en masse ressourcer. Dem vil jeg hellere bruge på firmaet og på min familie«, siger Klaus Helmersen. Klaus Helmersen arbejder tæt sammen med en stribe store finansielle kreditorer for at få gjort rent bord i St. Frederikslund Gruppen. Finansbanken FIH har sat sig for bordenden i bestræbelserne på at rydde op, og de har været med til at lægge slagplanen for Klaus Helmersens oprydningsplan. »Det næste års tid skal bruges til at sælge vore interesser i vindmøller og vore skibe. Tidspunktet er måske ikke optimalt, men det går nok. Vi skal så koncentrere os om de ting, vi ved noget om«, siger Klaus Helmersen. De sidste år havde Klaus Helmersen trukket sig stort set totalt fra det daglige arbejde i St. Frederikslund Gruppen. I stedet var det den nu bortviste direktør Jens Skjold Kristiansen, der havde ansvaret for investeringerne. Den disposition har vist sig at blive meget dyr for Klaus Helmersen. »Det har vist sig, at det kan være uheldigt at tro for meget på andre mennesker. Historien har ikke betydet, at jeg har mistet troen på mine medmennesker, men det er klart, at jeg nu er trådt 100 procent ind i arbejdet i koncernen igen«, siger Klaus Helmersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her