Alle, der har blot en gnist af evne til at arbejde, skal lære at mestre en computer og internettet. Fremover skal de lægge deres oplysninger ind i et centralt cv-register under arbejdsformidlingerne, så virksomhederne hurtigere vil kunne søge en medarbejder, herunder også dem med nedsat arbejdsevne. Cirka 160.000 ledige skal fra næste efterår registrere deres kompetencer og søge arbejde over nettet. Og allerede før den ambitiøse plan for de nuværende kunder på AF er udført, melder AF's direktør sig parat til også at hjælpe de nye kunder af kontanthjælpsmodtagere, som det nye Beskæftigelsesministerium fremover skal have ansvaret for. »De nye kunder bliver endnu mere mangesidede end dem, vi havde i forvejen. Alle, som kan, skal på nettet hjemmefra eller biblioteket eller et AF-kontor. De, der ikke kan bruge det værktøj, som ligger på nettet, dem skal vi hjælpe, så de kan det, efter at de har været i kontakt med os«, siger direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen Lars Goldschmidt. AF tager sig i dag primært af de mennesker, som har forsikret sig mod arbejdsløshed gennem deres a-kasse. Men i forbindelse med omrokeringen af opgaver mellem ministerierne, flytter alle kontanthjælpsmodtagere, som tidligere lå hos Socialministeriet, over i Beskæftigelsesministeriet. Hidtil har opgaven med at sende dem i aktivering ligget hos kommunerne, men Lars Goldschmidt har intet imod, at AF også bidrager til den opgave. 139.700 arbejdsløse I oktober var der 139.700 arbejdsløse, både på kontanthjælp og dagpenge. Oven i det tal kommer knap 80.000 i aktivering plus andre former for støttet beskæftigelse, for eksempel jobtræning og revalidering. Alt i alt en gruppe af arbejdsløse og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet på knap 300.000. For en del arbejdsløse vil det være første gang, de skal betjene internettet, og tal fra Danmarks Statistik viser, at 76 procent af dem, der er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, ikke har adgang til internettet hjemmefra. Alligevel bliver planen vel modtaget i en organisation af arbejdsløse, som ellers er kendt for at forholde sig kritisk til blandt andet aktivering. »Det er da et positivt forslag. Bare det er et tilbud og ikke bliver presset ned over hovedet på de ledige, som ikke har lyst eller ikke kan finde ud af det. Så kommer der en uvilje. Og bare de, der ikke kan finde ud af det, får hjælp«, siger Hans Schjørmann, som er næstformand i Landsorganisationen af Arbejdsledige.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce