Det er svært at afgøre, hvem der jubler mest. De børn, der får legetøj fra BR, eller ejerne af legetøjsfirmaet BR. Samtidig med at legetøjet vælter ud fra BR's butikker, skovler ejerne af BR nemlig millioner ind, selv uden hjælp fra julemanden. Det er Roskildefamilien Gjørup, der nyder godt af, at danske og nu også svenske børn elsker legetøj fra BR. Familien har nemlig fuld kontrol med selskabet Top-Toy, der igen kontrollerer alle BR-butikker i Danmark og Sverige, samt kæden af Toys' R'Us-legetøjsvarehuse. Og der er efterhånden langt fra den gammelkendte legetøjsbutik på hjørnet af hovedgaden til den toptunede koncern, som i dag står bag BR og Toys'R'US. 300 mio. kr. ekstra Det helt friske regnskab fra Top-Toys afslører nemlig, at koncernen sidste år omsatte for 1,67 milliarder kroner, et hop på mere end 300 millioner kroner i forhold til året før, og at koncernen tjente godt 28 millioner kroner efter skat, uændret fra året før. Bag den imponerende omsætningsvækst og overskuddet der faldt før skat, men var uændret efter skattebetalingen, gemmer sig et heftigt år for Top-Toy. Koncernen har nemlig overtaget den svenske konkurrent 'Stor & Liten', hvilket har kostet mange penge for selskabet. Samtidig har Top-Toys brugt millioner på at fortsætte ekspansionen af Toys'R'Us-varehuse i Norden. Ifølge koncernen, der styres af brødrene Bjarne og Henrik Gjørup, er resultatet for 2000/2001 tilfredsstillende, ikke mindst fordi selskabet har brugt så store beløb til at købe op og etablere forretninger rundt om i Norden. Men allerede næste år skal indtjeningen hæves betragteligt. Toys'R'Us I Sverige har Toys'R'Us i dag 11 legetøjsvarehuse, mens BR har omkring 50 butikker. Det tal skal fordobles i løbet af de næste år. I Danmark kontrollerer Top-Toys 10 Toys'R'Us-forretninger samt knapt 90 BR-butikker og sælger dermed omkring 85 procent af alt det legetøj, der ryger ud af de danske forretninger på et år. Top-Toy gik sammen med den amerikanske legetøjsgigant Toys' R' Us i 1996. Den amerikanske konkurrent var ellers gået ind på det danske marked for fuld styrke, men havde overset, at BR og Top-Toys havde sat sig tungt på de legelystne danske børn. Derfor satte de to kombattanter i stedet legetøjet på den samme hylde, og Top-Toy fik retten til at etablere Toys'R'Us-varehuse i hele Norden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.