Landboforeningerne har netop fremlagt, deres udviklingsscenarier for de danske landområder i 2010. Og det ligner ikke en Morten Korch-film ret meget. Gårdene bliver mere end dobbelt så store som i dag. De fleste vil lugte af gris. Og der bliver efterhånden langt mellem de danske malkekøer på markerne. Det er den noget uromantiske udvikling, som landområderne bliver udsat for i løbet af de næste otte år, spår Landboforeningernes regnedrenge, der har lavet scenariet ud fra nuværende tendenser i landbruget. Færre køer, flere svin Selvom malkekoen ikke just er en truet dyreart, bliver der markant færre af dem. I forhold til 1990 vil der om otte år være omtrent en kvart million færre køer i de danske stalde. Kun 522.000 vil overleve landbrugets strukturudvikling. Og skal man for alvor spotte køer, er det smartest at finde et sted i Jylland eller Fyn. Kun 4,6 procent af landets køer bliver at finde på Sjælland og på Lolland-Falster om otte år. Når gårdene bliver større og større, vil de også blive færre og færre. Den udvikling har været i fuld gang i de seneste årtier, og i 2010 er der 13.500 gårde med heltidslandbrug tilbage i Danmark. Det er et drastisk fald i forhold til nu, selvom det tidligere har været forudsagt, at endnu flere gårde vil komme til at stå tomme. De bliver i bedste fald til fashionable landboliger. I hvert fald bliver de ikke afløst af hobbylandbrug, viser tallene. Bekymring Diskussionen om de voksende svinebrug har raset i Danmark i et par år. Miljøorganisationer er bekymrede - det samme er naboer til de stærkt voksende svinefabrikker, men Landboforeningerne tror selv på, at svineproduktionen kan vokse, uden at det går ud over miljøet. En af de væsentligste faktorer, der spiller ind, når man kigger på landbrugets fremtid, er EU's støtteordninger. EU hælder milliarder af kroner i landbruget. Men støtten er under pres. Verdenshandelsorganisationen WTO, finder den handelshindrende, de fattige lande finder den himmelråbende urimelig og indlemmelse af østeuropæiske lande i EU vil gøre det uoverskueligt dyrt at fortsætte som nu. Fortsat på støtten Det netop offentliggjorte fremtidsscenarie har eksperimenteret med tanken om, at verdensmarkedet bliver liberaliseret i en grad, så de rige landes støtteordninger fjernes. Scenariet er næppe sandsynligt, vurderer Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke, men det giver alligevel et klart billede af, hvad EU-støtte gør for dansk landbrug. Uden massiv støtte fra EU må bønderne på Lolland-Falster finde noget andet at bruge deres gode jord til end sukkerroer, og Daniscos danske sukkereventyr vil slutte. Det hvide guld, som de kalder sukkeret på Lolland, er en rigtig dårlig forretning uden støtte. Også Kartoffelavl vil blive et sjældent erhverv. Kvægbrugene vil lide lidt mindre. Godt nok vil mælkeproduktionen stige en smule som et resultat af den friere konkurrence på verdensmarkedet, men indtjeningen på oksekød vil falde. Til gengæld vil en skrotning af støtteordninger få svinebranchen til at udvide endnu mere, vurderer Landboforeningerne i rapporten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.