Arla forhandler med det store engelske mejeri Express Dairies om et opkøb. Flere engelske medier kunne mandag meddele, at Express Dairies har bekræftet, at de har modtaget et købstilbud fra Arla. En overtagelse vil gøre Arla til en gigant i England og dominerende på det britiske marked. Ubekræftede rygter går på, at Arlas folk er taget fra Århus til England med 1,2 milliarder danske kroner i kufferten. Har en tredjedel af markedet Express Diaries er den største leverandør af frisk mælk til briterne og står for omkring en tredjedel af markedet i England og Wales. Omsætningen er på omkring 11 milliarder kroner, og mejerigruppen har et vidt forgrenet supermarkeds- og dørtrinssalg. Mejeriet har dog ikke imponeret i sine regnskaber og har i den seneste tid frasolgt dele af koncernen. »Ingen kommentarer« Arla omtalte mandag forlydenderne om købstilbuddet på koncernens egen hjemmeside. Men et hvilket som helst spørgsmål, der havde med England at gøre, blev kommenteret med et »ingen kommentarer«. Det er ikke første gang, at Arla har været mindre glad for at tale om sin gøren og laden på den anden side af Nordsøen. Tidligere skyldtes det nogle meget flove præstationer på det engelske marked, der både kostede danske mælkebønder og aktionærerne bunkevis af penge. Den største satsning For MD Foods - den danske del af Arla - var oprettelsen af MDI i England i 1989 en stor begivenhed. Ikke alene var det den hidtil største udenlandssatsning i dansk mejeribrugs historie. Det var også lykkedes det landmandsejede selskab at få store institutionelle investorer som Codan, PKA og KP til at skyde kapital i satsningen. Det skulle de aldrig have gjort. I løbet af 1990'erne fossede mere end en milliard kroner ud af MDI. Englands-eventyret har siden været nærmest traumatisk for andelsselskaberne, der ikke just fik overbevist storinvestorerne om, at de bondeejede selskaber er et fornuftigt sted at placere penge. Symbolsk betydning At Arla nu igen satser i England har derfor også stor symbolsk betydning. Arlas britiske division er kommet på fode, og blandt andet er det lykkedes at få et pænt salg af økologiske produkter til de engelske forbrugere. Med et opkøb af det Leicester-baserede Express Dairies vil Arla befæste sin position som Europas klart største mejerigruppe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























