USA's nye energi- og klimaplan indeholder milde gaver til vindkraftindustrien - herunder den danske, der sidder på halvdelen af verdensmarkedet. Præsident George W. Bush lægger op til tre år (2002-04) med skattelettelser - såkaldt Production Tax Credit - for investeringer i vindkraft, men efter forhandlinger med Kongressen kan PTC-ordningen blive forlænget til op mod ti år. En sådan sikkerhed i USA-markedet kan - sammen med nye ambitiøse britiske planer for vedvarende energi - blive guld værd for Vestas, NEG Micon, Bonus og andre danske producenter, hvis hjemmemarked er sat på skrump af VK-regeringen. »Vi har siden sidste år forventet en forlængelse af PTC-ordningen. At det nu også bliver nævnt i klimastrategien kan kun understøtte, at det vil ske«, siger administrerende direktør Johannes Poulsen fra Vestas, der er verdens største vindmølleproducent. Johannes Poulsen påpeger, at de to partier i Kongressen er enige. Spørgsmålet er blot, hvornår PTC-ordningen bliver vedtaget. Når det sker, så vil Vestas efter alt at dømme bygge en fabrik i USA. Johannes Poulsen vil ikke oplyse, hvor fabrikken skal ligge, men der er fundet et »favoritsted«. Han vil heller ikke kommentere, om Vestas overvejer at købe den amerikanske producent Enron Wind. I løbet af den kommende tid skal George W. Bush i dialog med Kongressen præcisere, hvordan støtten til grønne energiteknologier skal føres ud i livet. Et spørgsmål er, hvor længe staten skal støtte grøn energi med en skattefordel på 1,7 cent (ca. 13 øre) per produceret kilowatttime. Johannes Poulsen har hørt tal fra to til ti år. Forskellige teknologier Et andet spørgsmål er, hvilke typer teknologi, der får støtte ud over vindkraft, produktion af el fra biomasse og energibesparelser. På tale er at belønne investeringer i samproduktion af el og varme, geotermisk energi, hybridbiler, elbiler, solceller, ethanol/methanol fra vedvarende energi og biodiesel. Set med danske øjne kan der også være eksport i den del af energi- og klimaplanen, der handler om renere kulfyrede kraftværker. George W. Bush går efter massivt lavere udslip af svovl, kvælstofilte og kviksølv, hvilket kræver filtre som dem, danske kraftværker har brugt i årevis. Direktør Jørgen Abildgaard fra det uafhængige analysefirma Econ Danmark oplyser, at mens danske kraftværker udnytter knap 50 procent af kullenes energiindhold, så har de amerikanske værker svært ved at komme over 30 procent. Dermed slipper der betydeligt mere CO2 ud fra amerikanske end danske skorstene i forhold til den mængde energi, der bliver produceret. Jørgen Abildgaard vil ikke afvise, at kraftværkerne i USA, når de nu alligevel skal rense røgen bedre, også vil satse på at blive mere effektive. Hvis det sker, så vil det føre til lavere udslip af drivhusgassen CO2.