Sydbank forsøger nu igen at overtage Egnsbank Fyn med et købstilbud til aktionærerne i den fynske lokalbank. Det sidste forsøg strandede på småaktionærernes afvisning efter længere tids belejring i marts 1998. Nu har Sydbank skruet yderligere op for charmen i form af et ombytningstilbud med Sydbank-aktier svarende til 68 procent over mandagens kurs på Egnsbank Fyns aktier. Ingen økonomisk nødvendighed Ombytningstilbuddet, som bliver afgivet i forståelse med bestyrelsen og direktionen i Egnsbank Fyn, er ifølge fondsbørsmeddelelsen ikke et udtryk for økonomisk nødvendighed. Som ved det første fusionsforsøg vil Sydbank gøre sin indtil nu passive investering på 60 procent af aktierne i den fynske bank til et driftsmæssigt og økonomisk fællesskab, der skal skabe en slagkraftig fynsk bank. »Ved sammenlægning af Egnsbank Fyn og Sydbanks hidtidige Odense region etableres en Sydbank region med godt 20.000 kunder og en markedsandel på ca. 10 procent«, skriver Sydbank, som vil kombinere Egnsbank Fyns historie og position som lokalbank med Sydbanks ekspertiser og idégrundlag med meget selvstændige regioner til et markant pengeinstitut i Danmarks tredjestørste bysamfund. Vil sikre medarbejdere Sydbank vil sikre medarbejderne i Egnsbank Fyn fortsat beskæftigelse, mens direktøren i den fynske bank Flemming Røikjær vil fratræde efter eget ønske, når og hvis fusionen er gennemført ved næste årsskifte. Flemming Røikjær modtager ved fratrædelsen et års yderligere løn, mens medarbejderne i Egnsbank Fyn i forbindelse med tilbuddet får en løn- og jobgaranti i to år. Fusionen er betinget af, at Sydbank erhverver 90 procent af aktierne, ligesom Finanstilsynet skal give grønt lys for sammenlægningen. 'Et kanontilbud' Bankanalytiker Bjarne Jensen, Bjarne Jensen Consult, betegner Sydbanks tilbud som 'kanontilbud'. »Et bedre tilbud findes ikke. Jeg ville slå til lige med det samme. Hvis der er nogen, der skal brokke sig, må det være aktionærerne i Sydbank«, siger Bjarne Jensen til RB-Børsen. Svært at få øje på begrundelse Det kan være svært umiddelbart at se Sydbanks begrundelse for at byde så højt på de fynske aktier. Et egentlig strategisk tiltag ved overtagelse af en 60 gange mindre, fynske bank kan der ikke være tale om, mener Bjarne Jensen. Han mener, at forklaringen kan være, at Sydbank af historiske grunde allerede ejer 60 pct. af den lille bank. Det er således kun de resterende 40 pct., som Sydbank skal købe til den høje tilbudspris. Og formålet med tilbuddet kan netop være at få aktiveret de værdier, som Sydbank har bundet i aktieposten i Egnsbank Fyn. Konkurrenter uden frygt Med hensyn til opfattelsen af et manglende strategiske moment i overtagelsen støttes Bjarne Jensen af den nære fynske konkurrent til Egnsbank Fyn, Amtssparekassen Fyn. Herfra siger administrerende direktør Poul Balle til RB-Børsen, at Sydbanks overtagelse af Egnsbank Fyn ikke betyder det store. »De er her jo i forvejen - Sydbank - og hvis de overtager Egnsbank Fyn, betyder det blot, at de får 40 flere ansatte på Fyn. Det er vi ikke nervøse for«, siger Poul Balle. Sydbanks ombytningstilbud, der udløber den 21. marts, betød, at Egnsbank Fyn blev overflyttet til observationslisten på Københavns Fondsbørs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























