Arkitekten fik frie hænder til at skabe sammenhæng mellem tilbygning og resten af det sorte træhus. Træhuset ved Furesøen blev opført som sommerhus i 1926, og siden er der ændret på det flere gange. Første gang i 1950, hvor det blev ombygget til helårshus, så i begyndelsen af 1970'erne, hvor det blev udvidet med en tilbygning i mursten ved den ene gavl og endelig i 1999, hvor de nuværende ejere føjede en overbygning til den første knap så klædelige tilbygning. Eneste punkt på dagsordenen for denne sidste tilbygning var at få mere plads - hvordan det mere præcist skulle gøres, og i hvilken udformning overlod ejerne helt til arkitekten, Axel Würgensen, at finde frem til. Han stod også for at styre hele byggeforløbet, så de udelukkende var i dialog med ham omkring byggeriet. For arkitekten var udfordringen at få tilbygningen til at se naturlig ud og få skabt helhed og sammenhæng mellem den og resten af huset. Det løste han ved at inddrage den gamle tilbygning i den nye, som blev bygget til oven på den første tilbygnings flade tag. På den måde blev hele den tilbyggede del sammenføjet i to plan med en indvendig trappe fra den gamle del op til den nye. Og ved at bygge den nye del op i samme stil som det oprindelige hus - i træ og med spidst tag - blev der så skabt sammenhæng mellem den tilbyggede del og det gamle hus. Den nye tilbygning, som kostede 500.000 kr., udvidede huset fra 160 m2 til 188 m2 og tilføjede desuden en terrasse med udsigt til skov og sø. Tegnestuen Carla og Axel Würgersen, Argentinavej 11, 2800 Lyngby. Tlf.: 45 87 20 00.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager