Tre nordiske bryggerier, der hver især er nummer to i Danmark, Sverige og Norge, gør nu klar til at tage kampen op mod sværvægteren Carlsberg. Danske Bryggerigruppen A/S, der blandt andet sælger mærkerne Faxe og Ceres, vil sammen med norske Hansa Borg og svenske Spendrup skabe en skandinavisk øl- og læskedrikalliance, der bliver stærk nok til at bide storebror i haserne. »Carlsberg er en klar nummer et i alle tre lande og er i øjeblikket alene om at kunne betjene kunderne over landegrænser. Med alliancen ønsker vi at skabe et stærkt alternativ i Skandinavien«, siger Bryggerigruppens administrerende direktør, Jørgen Worning. Afviser fusion Som led i alliancen vil de tre parter overtage aktierne i bryggeriet Hansa Borg ASA, hvor Borg Bryggerier Holding i forvejen ejer 35 pct. Hansa Borg skal opkøbes gennem et holdingselskab, hvor Bryggerigruppen forventes at sidde på 25 pct., Borg Bryggerier på 60 pct. og Spendrup Invest på de sidste 15 pct. Selv om de sidste detaljer i alliancen først forventes at falde på plads om et par uger, kan Jørgen Worning allerede nu kategorisk afvise, at der bliver tale om en egentlig fusion. »Der er tale om en alliance og ikke andet; nogen fusion ligger der ikke i det. Da der er er tale om familievirksomheder, er der mange følelser involveret«, siger Jørgen Worning. Cool Carlsberg Hvis Carlsberg går og ryster over udsigten til en ny fællesnordisk konkurrent, skjuler bryggeriet det godt. »Vi mener ikke, at alliancen ændrer meget ved tingene. Vi konkurrerer i forvejen hårdt med de tre parter og tror ikke, at alliancen flytter noget. Men vi vil da gerne love dem kamp til stregen alligevel«, siger Carlsbergs informationschef, Margrethe Skov. Carlsberg dominerer Hun understreger, at Carlsberg stadig er en klar nummer et i Skandinavien med en markedsandel i Danmark på 70 pct., i Norge på 60 pct. og i Sverige på omkring 46 pct. Når den nye bryggerialliance kan købe Hansa Borg skyldes det - lidt groft udtrykt - at Carlsberg ikke gad eje det norske bryggeri. I sommeren 2000 var Carlsberg tæt på at købe 25 procent af bryggeriet for en pris omkring 166 mio. kr., men da muligheden for et samarbejde med Orkla dukkede op, smed Carlsberg købsaftalen i papirkurven. Det udløste et indædt slagsmål med Hansa Borg, der varslede et millionbeløb i erstatning for Carlsbergs påståede løftebrud. Hansa Borg gjorde dog aldrig alvor af truslen. Ingen pris på Hansa Borg Jørgen Worning fra Bryggerigruppen ønsker ikke at oplyse, hvor meget Hansa Borg kommer til at koste i denne ombæring. »Det vil vi først oplyse, når vi har haft lejlighed til at se hinandens bøger igennem, og når allianceaftalen er helt på plads«, siger Jørgen Worning. Inden alliancen falder helt i hak, er der et par spegede forhold, der skal redes ud. Hansa Borg har således aftaler med Tuborg og Coca-Cola, og det er ikke lige akkurat Bryggerigruppens kop te. For det første er Tuborg som bekendt hovedkonkurrenten Carlsbergs ejendom, for det andet har Bryggerigruppen selv en aftale med Pepsi. »Det er nogle af de ting, vi skal forhandle på plads, men jeg forventer ikke, at det bliver noget problem«, siger Jørgen Worning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























