Familien er samlet om det festdækkede, runde bord for at hylde den netop udklækkede studine. Tryghed, lykke og håb for fremtiden står som en kraftig em om den lille forsamling, og Kim Larsens brede, bløde stemme pynter yderligere på det danske skønmaleri. Men pludselig stivner de store smil. Glæden bliver til rædsel, da maskerede mænd ved håret hiver studinen ud af rummet. Derefter toner en tekst frem på skærmen. »I nogle lande risikerer mennesker, der uddanner sig, at blive henrettet. Nu ved du, hvorfor mennesker flygter«. Lige i hjertekulen Den barske tv-reklame for Læger uden Grænser er gået lige i hjertekulen på 365 af Politikens læsere, og dermed er reklamen vinder af 'Folkets pris 2001', hvor 1.528 læsere har givet deres besyv med. 'Folkets pris 2001' ligner imidlertid langtfra den polarisering, der kendetegnede sidste års afstemning, hvor DSB-reklamen om den plyssede Harry fik lige knap halvdelen af alle stemmer. Jævnere fordeling I år er stemmerne mere jævnt fordelt. Politikens egen tv-reklame om en flok indvandrerdrenge, der får en sidste chance til at synge klingende rent på »Jeg ved en lærkerede«, sniger sig ind på en andenplads med 209 stemmer, mens 197 stemmer sikrer Ekstra Bladets ubehøvlede forsikringsagent tredjepladsen. Ikke desto mindre har de humorspækkede reklamer fået baghjul af alvoren. Det huer projektleder og partner Jeppe Bo Ebstrup fra reklamebureauet Sunrise A/S, der står bag tv-reklamen for Læger uden Grænser. En modig kampagne »Det er sgu da, fordi den er fed, at læserne har valgt den! Det er en meget modig kampagne, der er helt fri for alt det frelste«, siger Jeppe Bo Ebstrup. Under stort ståhej fik han og kampagnens kreative team, Janne Østerggard og Jan Majgaard i går overrakt to pakker Guldkorn som symbol på læsernes hyldest. »Vi rammer ikke folk ved at vise traditionelle flygtningebilleder, for så lukker de bare øjnene for problemet og tænker »Jeg ved godt, hvad det her handler om, så det behøver jeg ikke at se«. Vi er nødt til at narre folk til at se budskabet«, siger Ebstrup, der også håber, at der er priser at hente, når hele den danske reklamebranche i aften samles for at uddele de kreatives 'Guldkorn' i Tivolis koncertsal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.