Forhandlingerne om en ny overenskomst for 650.000 lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre ansatte i amter og kommuner sluttede tirsdag med et forlig. Det skete efter mere end 28 timers intensive forhandlinger i Forligsinstitutionen i København. Forligsmand Mette Christensen meddelte, at hun nu "har tilstrækkeligt grundlag til at kunne fremsætte et mæglingsforslag". Hvordan mæglingsforslaget kommer til at se ud i sin helhed, bliver først offentliggjort torsdag. Allerede nu ligger det dog fast, at der bliver tale om et tre-årigt forlig, og at lønmodtagerne får to ekstra fridage. Ingen detaljer før torsdag Hverken forligsmand Mette Christensen eller de to topforhandlere Poul Winckler fra KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og Gladsaxe-borgmesteren Ole Andersen fra Kommunernes Landsforening ønskede efter mødet at udtale sig om hvilke problemer, der har været undervejs i forhandlingerne. »Det vil I kunne se, når mæglingsforslaget bliver offentliggjort på torsdag klokken 17«, sagde Poul Winckler. Grunden til, at mæglingsforslaget først kan offentliggøres torsdag, er 'en del skrivearbejde,' som Mette Christensen udtrykte det. Uenighed om 'Ny Løn' Selv om ingen af parterne altså ville tale om deres problemer, er der dog ingen tvivl om, at spørgsmålet om, hvor stor en del af de kommende lønstigninger, der skal afsættes til lokal fordeling via det i lønmodtagerkredse forkætrede lønsystem Ny Løn, har været det største bump på vejen. Lønmodtagerne sagde, før forhandlingerne begyndte, at der maksimalt måtte afsættes 14 procent til Ny Løn, mens arbejdsgiverne krævede mindst 22 procent. De egentlige forhandlinger brød sammen den 5. februar, og siden da har parterne mødtes i Forligsinstitutionen i alt tre gange.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce