En have er et privilegium, mener en trænet og fornøjet haveejer, der alligevel har tre spørgsmål, som hendes havebøger ikke giver svaret på. Du er jo den, der lærte os at nyde haven med god samvittighed - også selv om der var et og andet, som først burde være blevet ordnet. Jeg er glad for, at du har lært mig at anskue tingene på den måde, for det smitter jo uvægerligt af på mange andre forhold i tilværelsen - og gør livet lidt lettere for os børn af flinkeskolen.

Jeg har det ligesom du; jeg elsker haven og alt det, den har at byde på. Og jeg værdsætter i allerhøjeste grad det privilegium, det er at have en have. Det burde være en menneskeret! Jeg ville godt være med til at støtte, at alle indvandrere fik brugsret over en kolonihave, helst med et lille hus på, som de selv kunne videreudvikle. Ren mentalhygejne.

Nå, men disse spalter går jo ikke ud på at frelse verden; det gælder spørgsmål om haven, og dem har jeg, selv om jeg er en halvgammel rotte med mange haveår på bagen og adskillige bøger på hylden.

1. Mos. Jeg har altid glædet mig over at se lav på træerne, for jeg har læst, at det er tegn på ren luft (for nogle lavarters vedkommende).

Pludselig er det gået op for mig, at mange gamle træer, bl.a. vores gamle æbletræ (Cox Pomona, mindst 50 år gammelt), også er tæt bevokset med mos på dele af stammen. Efter at jeg har fået øjnene op for det, ser jeg det overalt i gamle haver. Mon det er godt for træet? Og burde man ikke hjælpe det af med mosset? Hvis ja, så hvordan? Eller er det måske i virkeligheden godt for træet nu, hvor det er kommet i en alder, hvor barken både rynker og sprækker?

2. Vedr. podning: Man læser altid, mener jeg, at podekviste skal skæres i januar. I dag læste jeg i avisen, at Landbohøjskolen indbyder til podekursus, og at man foruden de kviste, man får på stedet, kan skære sine egne nu (i marts) og medbringe dem. Hvor længe mener du, man i virkeligheden kan vente med at skære dem?

3. Lyng: Vores datter og svigersøn har købt et lille sommerhus i Asserbo på en dejlig stor lynggrund. Lyngen er høj og ranglet; den har nogle år måttet konkurrere med især opvoksende birketræer, som vi nu har skåret ned. Hvordan hjælper vi den ellers bedst på vej? Jeg mener at have læst, at lyngområdet har godt af at blive brændt af med mellemrum, men det kan man jo ikke her. Vi har forsøgsvis klippet et område ned med hækkeklipperen - mon man kan klippe helt ned, hvor der ikke er noget grønt? Det minder mig om, at jeg mener at have læst, at man ikke må klippe lavendler så langt ned - min svigersøn med lyngen siger, at det kan man godt. Hvad mener du? Jeg tror, han har ret, men har ikke turdet gøre det endnu. I stedet for har jeg omplantet lavendlerne, lagt de lange stilke ned i jorden på langs og 'brækket' stænglerne op lodret her og der, og så har jeg lagt sten ned for at få dem til at blive i den position.

Grethe Juul Nielsen, RønneSvar: Tak for de pæne ord - og for din glæde. 1. Mos på gamle træstammer gør ingen fortræd overhovedet. Om det ligefrem gavner, ved jeg ikke, men jeg ville da vælge at betragte det som et dekorativt element i haven. 2. Podekviste skal skæres nu, inden knopperne begynder at bryde. Så gemmer man dem et køligt og fugtigt sted, indtil der skal podes. Det bedste er at lægge dem i en kasse med fugtigt sand og sætte kassen udenfor et sted, hvor solen ikke skinner. 3. Lyng har bestemt godt af at blive beskåret med jævne mellemrum. De gamle planter sender nye skud op helt fra bunden. Desuden indeholder jorden masser af frø, som bare venter på lys og luft for at komme til at spire. Og lavendlerne. Ja, din svigersøn har ret. Lavendler kan klippes helt ned til bunden, og de vil med sikkerhed skyde igen med masser af nye skud. Du skal dog være klar over, at de vil blomstre noget senere, hvis du klipper dem tilbage her i foråret. Alternativt kan man vente med beskære til sensommeren, når blomstringen er overstået. Hvorimod jeg ikke synes, at din omplantnings- og brækkemetode er at anbefale.