Danmarks største pensionsfond, ATP, skruer nu bissen på over for bestyrelserne i de børsnoterede danske virksomheder. Det skal være slut med inkompetente bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelserne skal i højere grad afspejle den internationale og konkurrenceprægede virkelighed, som virksomhederne lever i. Og fonden er ikke bange for gå hårdt til de enkelte bestyrelser. Onsdag gik det ud over bestyrelsen i industrikoncernen NKT Holding, da ATP's investeringschef, Birthe Werner, gik på talerstolen. Ingen var i tvivl om den bagvedliggende kritik, da hun spurgte, om NKT's bestyrelse har de rigtige kompetencer, efter at virksomheden har forandret sig fra en traditionel industrivirksomhed til en højteknologisk virksomhed. Gammel bestyrelse Baggrunden er, at der ikke er kommet nye ansigter i NKT's bestyrelse siden 1995. Selvom kritikken ikke fik umiddelbare konsekvenser, har ATP ikke tænkt sig at pakke sit kritiske syn på bestyrelsesarbejdet væk. Tværtimod vil fonden i endnu højere grad gå i kødet på de danske bestyrelser. »Kravene til bestyrelsesarbejdet er steget ganske markant i løbet af forholdsvis kort tid. Derfor har vi gjort os til talsmænd for, at virksomhederne i højere grad fokuserer på kompetencer, når bestyrelserne sammensættes«, siger ATP's direktør Lars Rohde. Dansk dominerer Det er ikke mindst den stigende internationale konkurrence, der stiller nye og skrappe krav til danske bestyrelsesmedlemmer. Hovedparten af de store danske virksomheder opererer på de internationale markeder. Men det ses kun sjældent omkring bestyrelsesbordene, hvor dansk fortsat er det dominerende sprog. »Hos virksomheder, som arbejder globalt, må det være et krav, at de overvejer at få bestyrelsesmedlemmer med en international baggrund«, fastslår Lars Rohde. ATP-direktøren er på det rene med, at honoraret til bestyrelsesmedlemmerne skal skrues op for at tiltrække de rigtige. Til gengæld kan der være penge at spare ved at begrænse antallet af bestyrelsesposter i takt med, at der kommer mere kompetente medlemmer. »Det kræver selvfølgelig, at man må vende ansigtet til musikken og erkende, at der står nogle andre og højere honorarkrav på spil. Når bestyrelsesarbejdet er blevet mere krævende og aktionærerne tilmed kunne tænkes at gøre et ansvar direkte gældende over for bestyrelsesmedlemmer, så må man også se honoraret i det lys«, siger Lars Rohde. Højst tre bestyrelsesposter Men flere udenlandske bestyrelsesmedlemmer løser ikke hele problemet. Især ikke hvis man som ATP tror på anbefalingerne i den såkaldte Nørby-rapport om god selskabsledelse. Her blev slået fast, at en person højst bør have tre bestyrelsesposter. »Men er efterhånden blevet klar over, at der er grænser for, hvor mange bestyrelsesposter et menneske kan besidde. Og det betyder selvfølgelig, at vi skal finde nogle flere bestyrelseskandidater«, konstaterer Lars Rohde. Rugekasser En af måderne er at sætte gang i udviklingen af flere kandidater. Og her skæver Lars Rohde gerne til Sverige, hvor en række større pensionsfonde, investeringsforeninger og banker er gået sammen i et netværk, som systematisk prøver at finde nye kandidater til bestyrelsesposter. Lars Rohde er klar til at gå med i en tilsvarende dansk rugekasse for bestyrelsesmedlemmer. »Desværre har vi i Danmark forsømt at udvikle nye kandidater, og der bør vi lære af lande som Sverige. Der er behov for samme systematiske indsats i Danmark, og vi er klar til at gå med i det arbejde«, siger Lars Rohde. Forskningsprofessor Per Nicolai Bukh bifalder ideen om at skabe en rugekasse for nye bestyrelsesmedlemmer. Men han påpeger samtidig, at ATP hidtil har holdt sig tilbage, når det kom til at udpege kandidater til de enkelte bestyrelser. »Det peger lidt tilbage på ATP selv. Enten har de ikke haft modet til at gå ud at foreslå nye kandidater, eller også har de fået et nej hver gang«, siger Per Nicolai Bukh.