»Eksporttab for milliarder«. »Massefyringer i provinsen«. »Gårddøden breder sig«. »Tusinder af dyr slåes ned«. Overskrifterne kunne blive meget store og meget grimme, hvis mund- og klovsygen bryder ud herhjemme. Grænserne ville lukke for de vigtigste dele af landbrugseksporter, der sidste år hentede 59 milliarder kroner hjem til Danmark. Skarp kritik Derfor kritiserer de danske dyrlæger i skarpe vendinger det, som de kalder en alt for lempelig kontrol med potentielt smitsomt madaffald fra udlandet. Madaffald - specielt det der kommer ind med skibe og fly - betragtes med stor alvor. Det menes netop at være madaffald fra Asien, der førte til mund- og klovsygen i Storbritannien. Over fire millioner dyr er blevet slået ned med enorme økonomiske tab til følge. 'Kontrollen er endnu ringere' Politiken beskrev i den forgangne uge, at en EU-inspektion netop har kritiseret den danske kontrol med madaffald. Men situationen og kontrollen er endnu ringere, end EU beskriver, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Per Thorup. »I virkeligheden står det endnu værre til. Der er i dag ingen effektiv kontrol ved EU's ydre grænse i Danmark af de fødevarer, som private medbringer i deres bagage«, siger han. Overraskende Dyrlægernes formand peger på, at andre lande som eksempelvis USA og Australien beder de indrejsende skrive under på, at de ikke indbringer madvarer. »Det virker overraskende, at et land som Danmark med en milliardomsætning i animalske fødevarer har råd til så lempelig en kontrol, der reelt består af en affaldsbøtte med et skilt, der henstiller de rejsende til ikke at medbringe animalske fødevarer«, siger Per Thorup. Han så gerne, at Danmark indførte et system, der ligner det amerikanske, så mad fra sygdomsramte lande ikke ville have let adgang til de danske køleskabe, skraldespande og fodertrug. En praksis fra Morten Korch-tiden med at kaste bordets rester for svin, er under afvikling i industrilandbruget. Kun dansk affald bruges ifølge reglerne, og det får en omgang varmebehandling hos et af to registrerede virksomheder for at fjerne enhver risiko. En halvspist madpakke kan være farlig Men en gris eller et får i et fritidshjem eller -landbrug smitter ligeså meget, som et toptunet produktionsdyr i en gasbetonstald. Og derfor kan en madpakke med en halvspist spegepølse i en dagsinstitution også udgøre en fare for landbrugseksporten, hvis den gives til hyggegrisen eller hobbykoen. »At spare på det her område, der kan få så voldsomme konsekvenser for store dele af samfundet - det er som at spare enkronen og lade tusindkronesedlen rulle«, siger dyrlægernes formand. Spøgelser i dagslys I landbruget er der også frygt for huller i kontrollen. Men i Fødevadirektoratet møder dyrlægernes bekymring ikke megen forståelse. »Det her minder lidt om spøgelsesjagt ved højlys dag. Vi har prioriteret vores indsats, så vi bruger vores kræfter, der hvor risikoen er størt. Der er en utrolig lang kæde fra en spegepølse kommer ind i landet, og til at det skulle smitte et dyr. Det afgørende ved vores indsats er, at ubehandlet madaffald ikke ender som dyrefoder. Vores indsats er vægtet i forhold til den reelle risiko«, siger Henrik G. Jensen, vicedirektør i Fødevaredirektoratet. Overflødigt med eksperttoldere Han mener, at den nuværende kontrol er udmærket. I lufthavnene er det toldere uden veterinærekspertise, der har ansvaret for, at potentielt farlige madrester ikke kommer ind i landet. Her så dyrlægeforeningen gerne en oprustning, så også veterinære eksperter - dyrlæger - kunne bistå tolderne. Men det er overflødigt, mener Henrik G. Jensen Opstramning på vej I øjeblikket er Fødevaredirektoratet ved at lægge den sidste hånd på et arbejde, der skal stramme op på det danske beredskab og kontrol i forhold til mund- og klovsygen. Her spiller de skræmmende erfaringer fra England en stor rolle.