I nær fremtid skal færre tandlæger behandle flere patienter, og hvis det skal gå godt, må arbejdsgiverne i højere grad ansætte mennesker med anden baggrund end dansk. Men også patienterne skal være villige til at åbne munden for tandlæger med en anden etnisk baggrund end dansk. Afgørende for hvervet Den opfordring kommer Per Gaunø Jensen, formand for Dansk Tandlægeforening, med onsdag, når et firecifret antal tandlæger og sundhedspersonale mødes til årskursus i Bella Centeret i København. »Et stort antal tandlæger vil gå på pension, og derfor er det afgørende for tandplejen i Danmark, at vi tager godt imod vores mange yngre kolleger med nydansk baggrund«, siger han. Kender ikke problemets omfang Per Gaunø Jensen blev valgt i november sidste år, og det er første gang, en tandlægeformand er så udfarende på emnet. Årsagen er dels tandlægemangel, dels de ikkedanske medlemmer, der har svært ved at få et arbejde, selvom arbejdsløsheden blandt tandlæger er lav. Sundhedsstyrelsen forudser, at hver syvende tandlæge i 2019 vil være væk, fordi mange går på pension, og knap så mange uddannes. »Nogle af vores medlemmer oplever, at når de søger job, så sker det ikke på lige vilkår med deres danske kolleger. Vi kender ikke problemets omfang, og jeg har intet belæg for at sige, at danske tandlæger diskriminerer. Men vi hører historierne, og det synes jeg, vi bør gøre noget ved«, siger Per Gaunø Jensen. Også tandplejere Oven i de cirka 4.800 tandlæger i Danmark kommer tandplejere, tandteknikere og klinikassistenter. Formanden for Dansk Tandplejeforening , Elisabeth Gregersen, tilslutter sig opfordringen. Op mod hver femte af de nye tandplejere og klinikassistenter i København har en anden etnisk baggrund end dansk, og tallet stiger. »Det er vigtigt, at befolkningen vænner sig til, at folk med fremmed baggrund kan lave et stykke godt sundhedsmæssigt arbejde«, siger hun. 'På tide' Mohammad Reza Nourbakhsh er glad for, at tandlægeforeningen endelig konfronterer problemerne, men han synes, det kommer en anelse sent. Han arbejder som specialtandlæge i ortodonti i den kommunale tandpleje i København, og gennem årene har han set mange af sine medstuderende med fremmedklingende navne rejse til udlandet for at få arbejde. »Problemet har eksisteret i ti år. Og de andre kommer jo ikke tilbage«, siger han. Torben Møller-Hansen har i sin egenskab af at være formand for Foreningen for Integration af Nydanskere på Arbejdsmarkedet fulgt udviklingen tæt. Til synlige job Han siger: »Vi har ikke systematiske informationer om, at der skulle komme noget negativt ud af at ansætte nydanskere i stillinger tæt på kunderne. Nogle kunder vil vælge tandlæger, der har nydansk tandpersonale ansat. Det kan være andre nydanskere, men det kan også være politisk bevidste medborgere, som leder efter mennesker, der rager lidt op i landskabet med etik og moral, hvor de gerne vil lægge deres penge. Så man mister ikke flere kunder, end man får«. Torben Møller-Hansen bemærker, at virksomhederne i øjeblikket går fra at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk i 'usynlige' job til nu også at beskæftige dem i mere synlige stillinger. »For nogle år siden tænkte man, at det var ikke en god idé med tørklædeklædte kvinder ved kassen. I dag tænker man mere, at hvis der er kø, og man åbner kasse nummer 41 med en kvinde med tørklæde på, så styrter folk derover for at blive betjent. Den erfaring har mange mindre virksomheder stadig til gode«, siger han.