Teknisk set kan det godt lade sig gøre at sætte dampen yderligere op under fødevareindustrien for at få fjernet de sundhedsskadelige transfedtsyrer, der blandt andet findes i madvarer som wienerbrød, kiks, chokoladebarer og mikrobølgepopcorn. Derfor har et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti nu lagt ekstra pres på fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) for at få gjort Danmark til transfedtsyre-fri zone allerede i 2003. Et år tidligere Det skærer et år af den overgangsperiode, som ministeren har foreslået i den bekendtgørelse om et stop for industrielt fremstillede transfedtsyrer på det danske marked, der lige nu ligger til behandling i EU. »Der ligger ingen tekniske hindringer til grund for, at overgangsperioden skal være så lang. Det kan lade sig gøre at fjerne dem hurtigere, og derfor kan vi lige så godt få transfedtsyrer væk fra det danske marked så hurtigt som muligt«, siger Socialdemokratiets fødevarepolitisk ordfører, Ritt Bjerregaard. Der er stærke videnskabelige indikationer på, at transfedt kan medvirke til hjertestop, hvilket i starten af året fik Ernæringsrådet til at rette en skarp kritik af den - på det tidspunkt - foreslåede nedtrapningsperiode, der ville betyde et stop for brugen af transfedt ved udgangen af 2006. Minister parat til at se på sagen Fødevaredirektoratet gik på baggrund af kritikken ind i sagen og foreslog i stedet et stop fra 2004. Nu lyder kravet altså på 2003, og hverken fødevareministeren eller fødevareindustrien stiller sig på bagbenene over kravet. »Jeg er parat til at kigge på, om det kan lade sig gøre at sætte overgangsperioden ned. Vi er bare nødt til at vente på EU-Kommissionens svar på den overgangsperiode, der er foreslået i bekendtgørelsen«, siger Mariann Fischer Boel. Hun er derudover villig til at opfordre fødevareindustrien til at indgå en frivillig aftale om at fjerne transfedtet fra fødevarerne så hurtigt som muligt, hvis EU-Kommissionen ikke godkender Danmarks bekendtgørelse omkring et stop for transfedtsyrer. Velvilje Selv om fødevareindustrien ikke på nuværende tidspunkt kan give et krystalklart svar på, om den kan og vil indgå en sådan frivilig aftale, er der velvilje at spore. »Fødevareindustrien er allerede nu meget langt med hensyn til at fjerne transfedtsyrer fra de dansk producerede fødevarer. Det vil på mange områder være muligt at fjerne transfedtet før 2004. Fødevareindustrien er selv intereresseret i, at transfedtsyrerne skal væk«, siger konsulent Dorthe Pedersen fra FødevareIndustrien. Et af de steder, hvor der kan opstå problemer med at kunne nå at få fjernet transfedtsyrerne i importerede fødevarer, der sælges videre til det danske marked. Problemer med udenlandske producenter »Hvis der kommer et forbud, giver det jo sig selv. Så kan de madvarer ikke sælges herhjemme. Men fødevareindustrien herhjemme kan få svært ved at få de udenlandske producenter til at fjerne transfedtsyrerne, fordi der ikke er fokus på dem rundt omkring os«, siger Dorthe Pedersen. Bekendtgørelsen, der lige nu ligger til behandling i EU-kommissionen, indeholder et forbud mod at sælge olie og fedtstoffer, der indeholder mere end et gram transfedtsyrer per 100 g fra 1. september i år. For transfedtsyrer i forarbejdede madvarer er der fastsat en overgangsperiode, der kræver et stop i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























